Weber-lysprisen tildelt belysningsarkitekt Gunver Hansen for hendes arbejde som formidler af viden om belysning.
28-05-2008
Weber-lysprisen tildelt belysningsarkitekt Gunver Hansen for hendes arbejde som formidler af viden om belysning.
Af Niels Nielsen
Belysningsarkitekten Gunver Hansen tildeles i år Lysteknisk Selskabs Weber-lyspris for sit arbejde som formidler af viden om belysning. Dommerkomiteen fremhævede Gunver Hansens evne til at udlede de nyskabende trends på belysningsfronten, når hun rapporterede hjem fra de store europæiske belysningsmesser i fagtidsskrifterne, Arkitekten og LYS.
’Gunver Hansen observerer, hvor andre ser,’ som formand for Lysteknisk Selskab, Jørgen Klausen, beskrev det i sin introduktion af prismodtageren.
Herlev Sygehus
Gunver Hansen har mere end 35 års erfaring i belysningsbranchen med afgang fra Kunstakademiets Arkitektskoles Afdeling for Industrielt Design i 1967.
Straks efter færdiggørelsen af studiet fik hun arbejde på byggeriet af det enorme Herlev Sygehus, hvor hun var involveret i udformningen af lyssætningen. Siden har Gunver Hansen været involveret i 110 større og mindre projekter og har i dag en selvstændig praksis som belysningsarkitekt.
Gennembruddet som formidler kom med forskningsrapporten ’Dagliglivets Lys’ fra 1980, der til prisoverrækkelsen fremhævedes for modet til at give et politisk perspektiv på emnet belysning.
Populært sagt: ’Fortæl mig hvilken belysning du har derhjemme, og jeg skal sige dig, hvilken socialklasse du tilhører,’ som Jørgen Klausen fortalte.
Overrækkelse
Weber-lysprisen blev overrakt på Københavns Hovedbanegård, hvor Gunver Hansen har været ansvarlig for belysningen i forbindelse med ombygningen i 1993.
Projektet eksemplificerer Gunver Hansens arbejdsproces med fuldskala prøvebelysning af rummets arkitektoniske muligheder og praktiske behov for belysning. Opgaven indeholdt også udformningen af et nyt armatur, der er en nyfortolkning af hovedbanegårdsarkitekt Heinrich Wencks originale armaturer fra 1911.
En facetteret glaskuppel omslutter et effektivt downlight, der sender et hvidt lys ned på gangarealet; mens tre små glødelamper reflekterer et varmt irregulært lysmønster ud på vægge og lofter.
Faktaboks:
Weber-lysprisen har navn efter civilingeniør Georg Weber(1903-59), der var Danmarks første professor med lys som speciale. Georg Weber beskrives som en stor personlighed og kommunikator, der skrev lærebøger om belysning med mange illustrationer i et let forståeligt sprog. I samtiden var Georg Weber kendt som en livlig debattør i datidens fagtidsskrifter sammen med Poul Henningsen, med hvem han var grundlæggende uenig.
Prisen tildeles personer eller virksomheder, der har gjort en særlig indsats for at synliggøre belysningens betydning. Siden prisen blev uddelt for første gang i år 2000, har Københavns Lufthavne, lysdesigneren Jesper Kongshaug og arkitekten Alfred Homann været prismodtagere. Med Weber-lysprisen følger et diplom og en check på 30.000 kr.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs marts 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Fra Typehus til Drømme Villa
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vinduer, døre, trapper og kviste
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften