UgensErhverv.dk

Skal vise karakterbog

Virksomheder, som ønsker at få byggeopgaver af staten, skal samle dokumentation for tilfredse kunder.

28-05-2008

Virksomheder, som ønsker at få byggeopgaver af staten, skal fra nytår i gang med at samle dokumentation for tilfredse kunder. Staten vil blandt andet måle virksomhederne på, om de leverer den ønskede vare til aftalt tid og udført under betryggende arbejdsmiljøforhold.

Alle byggevirksomheder, der udfører arbejder for statslige bygherrer, skal have en karakterbog. Karakterbogen vil alene blive brugt som udvælgelseskriterium, mens tildelingskriterierne vil være virksomhedens bud på den konkrete opgaveløsning.

Det betyder imidlertid, at virksomhederne i deres tilbud til statslige bygherrer skal dokumentere, at de har indgået aftale med en ekstern evaluator. En sådan evaluator er Byggeriets Evaluerings Center. Evaluatoren skal kunne fremskaffe de nøgletal, staten efterspørger, hvis virksomheden vinder licitationen.

De præcise retningslinjer ventes klar i en bekendtgørelse fra regeringen omkring 1. december, og der er derfor god grund til at holde sig orienteret om udviklingen. Især de virksomheder der arbejder eller planlægger at arbejde for det offentlige. Regeringen har signaleret, at kravet om evaluering senere vil blive udstrakt til kommuner, amter og det støttede boligbyggeri.

I første omgang handler det dog alene om statens byggeri, hvor det allerede i august - med fremlæggelsen af Af Curt Liliegreen, adm. direktør, Byggeriets Evalueringscenterdet byggepolitiske udspil ’Staten som bygherre’ - stod klart, at der ville blive indført krav om evaluering.

Det er Byggeriets Evaluerings Center, der har været primus motor i udviklingen af det nøgletalssystem, som ligger til grund for karakterbogen. Grundpakken for systemet består af fire ’fag’, som virksomhederne vil blive bedømt i. Disse fag er:
- overholdelse af tidsfrister
- mangler
- arbejdsmiljø
- kundetilfredshed

Evaluering vil blive en ydelse, virksomheden skal betale for uanset, hvilken evaluator virksomheden vælger. Byggeriets Evaluerings Center påtænker en pris på en halv promille af entreprisesummen med en minimumsbetaling på 10.000 kr.

Dansk Byggeris og Byggeriets Evaluerings Centers kurser i det nye evalueringssystem vil blive gennemført den 7. og 13. januar på henholdsvis Byggecentrum i Ballerup og på Hotel Comwell i Middelfart.
-po

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften