28-05-2008
Af Niels Nielsen
arkitekt maa
Omdannelsen af Ny Allerødgård til moderne kontordomicil er oplagt. Ejendommen ligger i naturskønne nordsjællandske omgivelser og tæt ved både motorvej og jernbaneforbindelse. Det giver stedet åbenlyse rekreative kvaliteter og gør det let for virksomhedens medarbejdere at komme til og fra arbejde.
Inden Sjælsø Gruppen overtog ejendommen har den været ejet af Allerød Kommune og de senere år haft funktion af både flygtningecenter og bofællesskab for personer med en autistisk lidelse.
Savsnitsgesims
Ny Allerødgård er opført i 1890’erne og er en statelig landbrugsejendom opført helt i røde teglsten på både vægge og tag. Hovedbygningen har valmet mansardtag og er symmetrisk opbygget omkring en trefags frontispice med et ur i spidsen og en knopskydning i form af en lille karnap med hvidmalet glasparti og kobbertag. Hovedbygningen afsluttes øverst med et lille kobberinddækket spir.
Ejendommens tre avlsbygninger har traditionelle saddeltage med trekantede kviste over portåbningerne og er bygget sammen i en hestesko omkring en lukket gårdplads. På facaderne aftegnes bygningens konstruktive opbygning med et enkelt relief af murpiller og fast vinduestakt, der elegant afsluttes med en savsnitsgesims.
I forbindelse med anvendelsen af ejendommen som bofællesskab har den ene længebygning gennemgået en delvis renovering.
Kampestensfundament
Ved omdannelsen af landejendommen til hovedsæde har særligt længerne været igennem en gennemgribende renovering. I længerne er indrettet hovedparten af virksomhedens kontorarbejdspladser, mens mødelokaler og kantine er anbragt i hovedbygningen.
- Den eksisterende tagkonstruktion og væggenes kampestensfundamenter var ikke dimensioneret til at kunne klare en moderne tagopbygning, derfor blev hele taget pillet ned, og der er opsat nye stålspær på ny punktfundering, forklarer arkitekt Poul Svendsen fra 3D Arkitekterne, der har slået stregerne til ombygningsprojektet.
- Udvendigt har det flere steder været nødvendigt at renovere murværket med nye sten, der er tilpasset de eksisterende. Desuden er de små staldvinduer udskiftet med større og moderne termoruder med sprosser.
Den store midterbygning, der markerer indgangen til domicilet, er en ny tilbygning. Højden og proportionerne afspejler størrelse og taghældning på hovedbygningens frontispice. Det samme gælder de små taskekviste, der også genfindes på hovedbygningen.
Overdækket gårdsplads
Indvendigt er omvæltningerne noget mere gennemgribende. Fra den nye indgangsbygning er der forbindelse ind i den tidligere gårdsplads, der i dag er overdækket og belagt med et lyst blankpoleret marmorgulv.
Gårdspladsen har i dag funktion af et sammenbindende atrium med højt til loftet og dagslys kommende ind fra oven gennem et glastag, der forbinder den nye tilbygning med frontispicen på hovedbygningen.
- Overdækningen er en konstruktion med søjler og dæk i stål, mens taget består af præfabrikerede tagkassetter belagt med tagpap, fortæller Poul Svendsen.
- De indskudte dæk og kurvede balkoner er indrettet med åbne kontorarealer og forbundet med gangbroer på tværs af atriet og hen til sidelængerne.
De indskudte dæk er friholdt fra længebygningerne. Afstanden markeres af et ovenlys langs kanten af gårdrummet, der oplyser de patinerede murstensvægge og fortæller om bygningens historie midt i det moderne rum.
Genbrugte bjælker
Historien fortsætter ind i kontorområderne, hvor tagets eksisterende tagkonstruktion er genanvendt i interiøret.
- De gamle spær er genbrugt på en ny måde som en del af den nye loftskonstruktion og som bærende stolper i glasskillevæggene mellem kontorerne, fortæller Poul Svendsen.
- Glasset holdes fast i en lille U-skinne, der er fræset ind i de gamle stolper, der efterfølgende har fået en brunlig toning for at give dem et ensartet udtryk.
Enkelte steder er rummet i kontorområderne trukket helt op til kippen, så der dannes nogle enestående rum med en helt særlig stemning. Gulvet er belagt med egeplanker, og med ni meter til loftet bevares indtrykket af en gammel lade i de eksklusive kontorer. Bjælkekonstruktionen oplyses af dagslys, der falder ind fra oven gennem de højtsiddende taskekviste og rytterlys i kippen.
Sidste frist for indsendelse af forslag til idékonkurrencen udskrevet af Fonden Realdania er 2. februar 2004. Nærmere information: www.bondegaarde.dk
De gamle spær er genbrugt på en ny måde som en del af loftskonstruktionen og de bærende dele i glasskillevæggene. – Foto: Tom Bartho.
Det store midterparti, der markerer indgangen, er en ny tilbygning, ligesom taskekvistene ikke er oprindelige. – Foto: Tom Bartho.
Ny Allerødgård som den så ud før omdannelsen til kontordomicil. – lille Foto: 3D Arkitekter.
Den gamle gårdsplads er omdannet til domicilets sammenbindende atrium med glastag og en ny stålkonstruktion med indskudte dæk og kurvede balkoner. – Foto: Tom Bartho.
Arbejdsbelysning til professionelle håndværkere
Læs september 2023 udgaven her
Læs november 2023 udgaven her
Markedsledende i afvandingsteknik
Læs det nyeste om vinduer. Udgives i samarbejde med VinduesIndustrien
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP, vil kun oplyse fire regnskabstal, og dermed må revisorerne ifølge Dansk Håndværk arbejde i blinde
Lønmodtagere og arbejdsgivere: Byggeriet har brug for et enkelt ubureaukratisk ID-kort Mener Claus Von Elling, Formand, Danske Byggefag og 3F Byggegruppen, Morten Frihagen, direktør, Dansk Håndværk, Ole Draborg, direktør, Danske Malermestre
Teknologisk Institut indvier 25. juni 2025 nyt storskala klimakammer, der gør det muligt at simulere vejrlig og stressteste byggekomponenter
Entreprenørvirksomheden Krogsgaard & Co. skal stå i spidsen for den fysiske ombygning af Roskilde Festival Gruppens kommende hjemsted og kreative kraftcenter i Musicon-bydelen i Roskilde