Digitale værktøjer kan stilles til rådighed på byggepladserne.
28-05-2008
Digitale værktøjer kan stilles til rådighed for de medarbejdere, der til daglig arbejder ude på byggepladserne – entreprenør kræver, at alle underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere har internetadgang.
Af journalist Jørgen Hansen
I fremtiden kan det være nødvendigt at have internetadgang, hvis et firma ønsker at deltage i et byggeprojekt. I alt fald vil en murer- og tømrerentreprenørvirksomhed fremover kræve, at alle underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere har internetadgang - ganske enkelt for at kunne udnytte netværket optimalt.
CEG A/S, der har hovedkontor i Charlottenlund og årligt bygger for omkring 150 mio. kr., er en af landets førende byggevirksomheder, når det gælder udnyttelsen af de digitale muligheder. Senest har virksomheden besluttet at stille digitale værktøjer til rådighed for de medarbejdere, der til daglig arbejder ude på byggepladserne, hvilket sker med digitale skurvogne og trådløse netværk.
I byggesager kan dokumenthåndteringen være forholdsvis omfattende og stiller især med forsendelse af arkitekttegninger, fotos og videooptagelser store krav til hastigheden på internetforbindelsen.
Den digitale skurvogn med netcafe har derfor været et naturligt led i IT-udviklingen hos CEG. Formålet er at give medarbejderne på byggepladsen mulighed for at hente byggeinformation ned fra nettet uanset filernes størrelse, og hvor man befinder sig på byggepladsen.
- I princippet har vi udskiftet det traditionelle dueslag i skurvognen, der er tilkoblet et trådløst netværk med en hurtig internetforbindelse. På den måde får medarbejdere og underentreprenører en hurtig online adgang til alle byggesagens dokumenter og til at kommunikere indbyrdes.
Det oplyser Klavs Hansen, der er byggetekniker og murer i virksomheden, som tæller 85 ansatte.
Virksomheden opnår samtidig en besparelse.
Med et omsætningsniveau på 120 mio. kr. og omkring 7500 dokumenter om året kan den digitale skurvogn frigøre to fulde arbejdsuger pr. byggeleder pr. år.
- På en byggeplads på Vesterbro i København, en entreprise til 90 mio. kr., der løber over 13 måneder, har vi én medarbejder, som kun er beskæftiget med at distribuere tegninger og mødereferater ud til samarbejdspartnerne. Her vil vi kunne opnå en besparelse på 85% af denne medarbejders tid, mener Klavs Hansen.
Han tilføjer, at den økonomiske fordel ved den digitale byggeplads naturligvis er specielt iøjnefaldende ved større byggeprojekter, hvor informationsudvekslingen er høj og afstandene på byggepladsen store. Og hvis netværket skal udnyttes optimalt, skal underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere nødvendigvis have internetadgang.
Virksomhedens digitale skurvogne er baseret på det såkaldte Business Internet leveret af teleselskabet Danske Telecom. Med en antenne på byggepladsen kan man via et trådløst netværk koble sig på en internetforbindelse, hvor hastigheden alt efter behov kan være fra 2 op til 34 Mbps.
Flere fordele
Adm. direktør Peter Jerry Sørensen, Danske Telecom, er ikke i tvivl om, at fremtidens netværk er trådløse.
- Fordelene er bl.a. den korte leveringstid og fleksibiliteten. Når byggeriet er fuldført, kan udstyret pilles ned og indenfor 24 timer sættes op på en ny byggeplads. Samtidig kan antennen også under relativt vanskelige betingelser som f.eks. på en byggeplads altid placeres, så man modtager signal.
Han peger desuden på, at med et trådløst netværk kan byggelederen allerede fra dag 1 være online, hvor der ved traditionelle løsninger kan gå op til tre uger.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Læs marts 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften