UgensErhverv.dk

Dansksvensk træsamarbejde

Samarbejde om afsætning af svenske gulvprodukter i Danmark.

28-05-2008

Berg & Berg AB i Kallinge i Skåne og Hørning Parket Fabrik A/S har indgået samarbejde om afsætning af den svenske trægulvproducents produkter i Danmark.

- For Hørning Parket vil den svenske lamelparket være en supplerende del af sortimentet, som desuden består af fabrikkens egen produktion af massive parket- og plankegulve samt terrasseplanker og diverse tilbehør, oplyser adm. direktør Ole Gregersen, Hørning Parket Fabrik.

Berg & Berg er en moderne fabrik med syv år på bagen. Fabrikken har succes med fremstilling af topkvalitet indenfor laminerede gulve i hårdttræ.

Ud over optimal kvalitet er de svenske produkters fortrin ifølge Ole Gregersen overfladebehandling med oxiderende olie og et unikt samlesystem.

Dette samarbejde markerer et nyt koncept for den midtjyske fabrik.

- Vi ønsker at tilbyde et mere dækkende sortiment, så vi kan få en hyppigere samhandel med den danske kundekreds. Berg & Berg passer perfekt til det, vi ønsker at stå for, og vi forventer, at det større sortiment også får en positiv afsmitning på afsætningen af vor egen produktion, siger Ole Gregersen.

De svenske produkter ventes først og fremmest solgt til projekter.
-jhan

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften