Million-tyveri af entreprenørgrej svært at gøre noget ved.
28-05-2008
Tyveri af entreprenørgrej for 300 millioner kroner om året er svært at gøre noget ved.
Ønskelister plejer at høre julen til, men inden for den skumle del af entreprenørområdet i ind- og udland er det åbenbart jul hele året. Bestilte opgaver og organiseret tyveri af store maskiner er et stort problem for den danske bygge- og anlægsbranche.
Hver dag eller nærmere nat forsvinder der entreprenørudstyr for knap en million kroner, viser undersøgelse. Brancheforeningen Dansk Byggeri mener, at mange af tyverierne er bestillingsopgaver.
- Vi har spurgt vores medlemmer om sagen. Og holdningen er, at der er tale om målrettede tyverier - bestillingsopgaver – måske til købere uden for grænsen. De fleste tyverier virker, som om tyvene har vidst lige nøjagtigt, hvad de gik efter, fortæller afdelingschef Kjeld Almer Nielsen fra Dansk Byggeri.
En undersøgelse har fastslået, at der stjæles for omkring 300 mio. kr. fra danske byggepladser om året blandt andet stjålne maskiner - alt fra kompressorer og små gravemaskiner som Bobcat til store rendegravere og mega-dumpere.
Kjeld Almer Nielsen mener, at tyverierne bærer præg af planlagt kriminalitet.
Et af de seneste eksempler er et tyveri af to store Volvo-dumpere, som blev kørt væk på en blokvogn. At det var foregået sådan, blev opdaget, da dumperne blev sporet og fundet på en blokvogn.
- Mange af tyverierne på byggepladsen virker organiserede. Det er jo ikke spontane tyverier, når man kommer med en blokvogn, siger han.
Men det er svært at gøre noget ved problemet, der koster maskinejerne mange penge, da det ikke kan betale sig at forsikre det dyre grej grundet høj selvrisiko.
Politiet kan ikke løse det, og det er ikke muligt at indhegne alle byggepladser.
Men det er dog ikke helt håbløst. En af de mulige løsninger er et elektronisk sporings- og genfindingssystem, hvor man bruger fly til at finde grejet igen.
-ls.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Fra Typehus til Drømme Villa
Læs marts 2026 udgaven her
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Vinduer, døre, trapper og kviste
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften