Færre teglværker i Danmark

De teglværker, som overlever den hårde konkurrence, formår at udvide kapaciteten og reducere energiforbruget

28-05-2008

De teglværker, som overlever den hårde konkurrence, formår at udvide kapaciteten og reducere energiforbruget

Konkurrencen på teglmarkedet er hård, og der vil fortsat ske en reducering i antallet af teglværker. De værker, som vil overleve, er dem, der formår at udvide kapaciteten, automatisere produktionen og reducere energiforbruget, som er den væsentligste driftsudgift.

Det er opfattelsen hos direktør Søren Andersen, Petersminde Teglværk, som netop har foretaget en større investering i en af verdens teknisk mest avancerede tunnelovne.

I dag er der omkring 25 teglværker tilbage i Danmark, og de er placeret tæt, hvor der er lerforekomster af den relevante kvalitet. De fleste aktive værker ligger ved Flensborg Fjord og ved Limfjorden. På Fyn er der tre teglværker tilbage – heraf altså Petersminde Teglværk i Stenstrup.

Den samlede årlige produktion af mursten i Danmark udgør ifølge Søren Andersen omkring 400 mio. sten. Heraf eksporteres omkring 50 mio. sten, og de væsentligste eksportmarkeder er Tyskland (vigende), Sverige og Norge (stabile og voksende markeder).

- Teglværksmarkedet er præget af stor konkurrence, hvor vi afsætter vore mursten gennem salgsarbejdet Randers Tegl, der omfatter en række danske teglværker. De to store produktområder er maskinstrøgne og blødstrøgne sten, hvor de maskinstrøgne sten er en standardvare, som sælges til standardpriser, mens blødstrøgne sten er mere individuelle og særprægede produkter, som der kan opnås anderledes priser på, oplyser Søren Andersen.

- I dag er markedet klart i bevægelse mod blødstrøgne sten, og langt de fleste bygninger opføres med denne type sten. Salget af de to typer mursten fordeler sig med 80% til blødstrøgne og 20% til maskinstrøgne.

- Det stigende salg af blødstrøgne sten afspejler kundernes ønsker om mere varierede flader med et mere individuelt præg, mens udtrykket bliver mere standardiseret med maskinstrøgne sten, mener teglværksdirektøren.

Kulbrænding
Når den nye tunnelovn i slutningen af februar 2004 bliver fuldt operationel, vil den netop give mulighed for at fange tidens trend, der går i retning af grå, blå og sorte farver, mens kulbrænding sikrer stenene stoflighed og individuel karakter.

- På farveskalaen er de mørke, grålige og næsten sorte sten i fremgang, især når det gælder arkitektprojekter. Hvad angår valget af mursten til private boliger, har vi været igennem en gul periode efterfulgt af en konsekvent brug af røde sten, men i dag er farvenuancerne mellem rød og gul fremherskende. Også her er kulbrænding et spændende krydderi.

- Kulbrænding giver således hver enkelt sten en individuel brænding, så ikke to sten er ens hverken i farvenuance eller brændingsmønster.

- Resultatet er et rustikt udtryk, man ellers kun ser ved gamle patinerede sten. Rent praktisk foregår brændingen ved, at stenene bliver overhældt med kul, der som følge af temperaturen og den specielle luftcirkulation i ovnen straks antændes og fordeles mellem murstenene. Når kullene lægger sig op ad stenene, optager de en del af ilten og efterlader et karakteristisk mærke med en anden farvenuance, oplyser Søren Andersen.

Unikke sten
En anden teknik til at skabe specielle sten er reduktionsbrænding, hvor man lader hele brændingen foregå i en iltfattig atmosfære. Resultatet bliver de såkaldt blådæmpede sten med en blålig patinering, som er lidt af en specialitet på det danske marked, bl.a. fordi det tager tre dage at brænde dem i modsætning til de sædvanlige to dage.

- Hvis man vil overleve som teglværk i dag, skal man levere unikke sten og være meget fleksibel både i forhold til produktudvikling og især overfor kundernes ønsker.
Den nye ovn markerer en offensiv satsning, da det er seks år siden, der sidst blev bygget en ny ovn på et dansk teglværk. Ovnen er både en forretningsmæssig beslutning, der skal give konstant afkast, men også en investering i et lokalsamfund med tradition for fremstilling af mursten. Andersen-familien har således fremstillet mursten i Stenstrup siden 1869.

Produktionskapaciteten øges til 27 mio. sten om året, hvortil kommer, at energiforbruget reduceres med 25% i forhold til den gamle ovn. Høj energiudnyttelse er efter Søren Andersens mening en forudsætning for at overleve i teglbranchen, for kun derigennem er man i stand til at producere sten til konkurrencedygtige priser.

De seneste ti år har været op og ned både for Petersminde Teglværk og for teglindustrien som helhed, men med investeringen i den nye tunnelovn skulle der være et godt fundament for de næste mange års teglværksdrift i Svenstrup.
Og Søren Andersen glæder sig:

- Ovnen er udstyret med indgangs- og udgangssluser, og de gør det muligt at kontrollere brændingen bedre samt forfine og udvikle de eksisterende produkter. I kraft af ovnens avancerede styresystem vil jeg kunne følge hver eneste vogns tur igennem ovnen og på den måde brænde stenene præcis, som jeg vil. Derfor bliver det også fremover nemmere at afprøve nye idéer og udvide farveskalaen for vore tegl.

-jhan