UgensErhverv.dk

Hele paletten fra én leverandør

Danwo og Johan Olsen & Co., som tilhører samme koncern, bliver lagt sammen med domicil i Esbjerg.

28-05-2008

Virksomhederne Danwo og Johan Olsen & Co., som tilhører samme koncern, bliver lagt sammen med domicil i Esbjerg.

Af journalist Jørgen Hansen

- Danwo/Johan Olsen – goddag.

Således lyder velkomsten nu, hvis der ringes til en af de to velkendte import- og engrosvirksomheder, for med virkning fra den 1. oktober er Danwo A/S og Johan Olsen & Co. A/S blevet sammenlagt.

Endnu er virksomhederne ikke rent fysisk blevet fusioneret, men det vil ske inden årets udgang. Danwo fraflytter Ikast for at rykke til Johan Olsens domicil i Esbjerg.

- Det fortsættende firmanavn bliver Danwo A/S, men det vil fremgå af fakturaer, kontoudtog og alle andre formularer, at Johan Olsen Fliser og Klinker er en del af Danwo, oplyser direktør Peter K. Jørgensen, Danwo.

Lokaliteten i Ikast var ikke omfangsrig nok til at huse begge virksomheder, hvorimod der i Esbjerg er gode faciliteter til både lager, udstilling og administration.
De to virksomheder er i forvejen i ’familie’ med hinanden, da de tilhører den samme koncern, Consenta.

- I koncernen er det de to eneste import- og engrosvirksomheder, og det har været helt naturligt at lægge dem sammen. Ganske vist har vi ikke de samme produkter, men vi har de samme kunder, og det er faktisk samme person, der håndterer alle indkøb.

- Det vil være en helt klar styrkelse, når sammenlægningen for alvor slår igennem. Det gælder både på ekstern og intern salg samt logistik, når kunderne fremover kun behøver at tale med en enkelt.

- Desuden er det i dag sådan, at Danwo har sin styrke på forhandlersalgssiden, når det gælder Gør-det-selv og håndværkere, mens Johan Olsen står stærkt på projektsiden. Arkitektbearbejdning har vi eksempelvis hidtil ikke gjort helt så meget ud af i Danwo, men det vil ske fremover. De to virksomheders stærke sider kan således kombineres, da vi samlet kan præsentere hele paletten. Men fortsat vil der naturligvis være specialister på de enkelte produktgrupper, fastslår Peter K. Jørgensen.

Frasalg
I forbindelse med sammenlægningen er Danwos plade-/industriafdeling blevet frasolgt til R. Riisfort A/S, så det altså bliver en rendyrket forhandlersalgsvirksomhed.

- Danwo/Johan Olsen vil være fremtidens stærke partner og det naturlige valg til indvendige og udvendige gulv-, væg- og facadebeklædninger til såvel gds-markedet, det professionelle marked som projektmarkedet. Vi vil nå bredt ud til alle segmenter, siger Peter J. Jørgensen.

Han tilføjer i øvrigt, at virksomheden netop nu er i kraftig fremgang især inden for trægulve, hvor bl.a. ’Skagen-konceptet’ i samarbejde med Råd&Dåd er slået vældig godt an, idet der på rekordtid er opnået en pæn markedsandel.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften