UgensErhverv.dk

Arbejdstøj handler også om stil

Design er blevet meget vigtig, men det funktionelle skal være i orden, mener producent af ny kollektion.

28-05-2008

Design er blevet meget vigtig, men det funktionelle skal være i orden, mener producent af ny kollektion.


Af journalist Lars Solberg

Arbejdstøj har i mange år handlet om funktionalitet og komfort, men en ny faktor er for alvor begyndt at sætte dagsordenen inden for udvikling af moderne arbejdstøj både til industriarbejdere, håndværkere og alle andre, der bruger arbejdstøj. Og det er design - udseendet er blevet vigtigt. Det ses tydeligt med de nye arbejdstøjserier, der markedsføres som en anden haute couture-kollektion.

En af de store danske producenter af arbejdstøj, der står midt i denne trend, er Mascot International A/S. Virksomheden har netop lanceret en ny serie arbejdstøj kaldet Mascot Hardwear, der henvender sig bredt til de fleste erhvervsområder.

Serien er designet hos virksomheden i Danmark. Og det har været en lang proces, hvor funktionalitet, komfort og design skal gå op i en højere enhed. Og designet er blevet et mere centralt emne, fortæller Henrik Bach, der er salgsdirektør hos Mascot.

Maskulin appel

- Der er sket en stor udvikling på dette område. Før var det jo meget holdbarhed og det funktionelle, der betød meget. Det er det stadig, men igennem de senere år betyder design og udseende på tøjet mere og mere. Håndværkere og andre vil se godt ud på arbejdet. De vil gerne have en maskulin appel. Det gør det også til en spændende proces at udvikle tøjet, og nogle gange bliver det så smart, at det også breder sig til fritidsområdet. Moderne arbejdstøj er faldet godt ind i for eksempel Streetwear-trenden. Det er da rart, at vores tøj også bruges her, men det har kun sekundær betydning for os. Det vigtigste er at levere til erhvervslivet, siger han.

Og han understreger, at kravene er høje her. Et godt design er ikke nok. Det funktionelle og holdbarheden skal være helt i top.

Mascot kalder deres nye Hardwear-serie ’en helt ny generation i arbejdstøj’.

Kollektionen er en helhed med 14 enkeltdele arbejdstøj, der passer sammen og udgør ét look. Der er alt fra almindeligt arbejdstøj til fleece-overtræk og større vinterjakker.

Serien er ensfarvet og enkel med materialer, der er tone-i-tone. Kun brudt af små reflekseffekter, der både skal gøre tøjet smart og give sikkerhed i de mørke timer.
Farverne er sort, antracit, marine, kobolt, kaki og hvid.

Slidstærkt

For at gøre den nye serie slidstærk er tøjet forsynet med forstærkninger af Cordura, der er et materiale, som er specielt holdbart. Endvidere er der i vinterjakkerne blandt andet brugt et materiale kaldet Outlast, der kan regulere kroppens temperatur.

Serien er udstyret med en række praktiske detaljer. Der er lommer til værktøj og mobiltelefoner, zip-off bukser med indvendige, justerbare knælommer, jakker med ledningskanaler til headset og netventilation ved ærmerne til respiration.

Hardwear-tøjet er lavet i en nyudviklet kanvas med stretch, der gør, at stoffet giver sig ved bevægelse, hvilket skulle være et plus for komforten. Stretchen virker i tværgående retning, som for eksempel hen over låret.

Og så er serien blevet grundigt afprøvet.

Salgsdirektør Henrik Bach fortæller, at tøjet er blevet testet både i eget laboratorium og af en række brugere i fokusgrupper med forskellige behov.

- Det er meget vigtigt for os, at vi kan stå 100% inde for produktet. Derfor har Hardwear-serien været igennem mange test, før det er blevet sendt på markedet, siger Henrik Bach.



Mascot kalder deres nye Hardwear-serie ’en helt ny generation i arbejdstøj’.

Brochurer

Pihl-koncernen opruster på formandskab

Pihl-koncernen opruster på formandskab

Hovedaktionær og bestyrelsesmedlem, Carsten Mindegaard, bliver fremover næstformand i bestyrelsen for LM'Pihl A/S

Murervirksomheder ignorerer mulighederne i asbestautorisation

Murervirksomheder ignorerer mulighederne i asbestautorisation

Færre end tre procent af de 750 virksomheder med asbestautorisation er murerfirmaer. Kun 21 murervirksomheder har autorisation til asbest

Casper satser på guld til EuroSkills 2025

Casper satser på guld til EuroSkills 2025

Til EuroSkills 2025 i Herning vil elektriker Casper Kærvang Pedersen fra Øgaard A/S i Farsø repræsentere Danmark i faget Electrical Installations

Bygma øger omsætning med seks procent

Bygma øger omsætning med seks procent

Bygma Gruppen A/S kom ud af 2024 med en nettoomsætning på cirka 10,7 milliarder kroner - indtjeningen faldt