UgensErhverv.dk

Svigt og skader i byggeriet

Konstruktørernes organisation holder byggefagligt seminar 23.-25. oktober i Vejle.

28-05-2008

Konstruktørernes organisation holder byggefagligt seminar 23.-25. oktober i Vejle.



Hvor galt står det til i byggeriet? Hvorfor opstår store bygningskollaps, som vi har set det sidste halve år? Kommer der flere? Hvor går det galt og hvad kan vi gøre ved det?
Hvad kan især konstruktørerne gøre for at minimere antallet af svigt og skader i byggeriet?

Det er nogle af de spørgsmål Konstruktørforeningen stiller sig selv, sine medlemmer og andre interesserede på et byggefagligt seminar 23-25. oktober i Vejle.

Med til at udfordre konstruktørerne - og måske at besvare nogle af spørgsmålene, er formanden for Folketingets Boligudvalg René Skau Bjørnsson (S), formand for Byggeriets Evalueringscenter Lars Holten Petersen, Forskningschef Jørgen Nielsen fra By og Byg, teknisk chef i Byggeskadefonden Jens Dons, samt en række fremtrædende repræsentanter for Bygherreforeningen i Danmark, Bygningsinspektørforeningen, Chartered Institute of Building (CIOB, England), Erhvervs- og Boligstyrelsen med flere.

Konstruktørforeningen vil stille skarpt på kvaliteten i dansk byggeri. Samtidig vil man også forsøge at give et bud på hvordan vi bliver bedre til at bygge. Konferencen er et foreløbigt klimaks på foreningens BygBedre kampagne, som har kørt siden marts.

En af konklusionerne af kampagnen er, at vi skal blive bedre til at lære af vore fejl. Derfor er der i konferenceprogrammet også indlagt et 3-timers kursus i fejlkultur.

Konstruktørforeningen uddeler hvert andet år, på foreningens byggefaglige seminar, en pris, som gives til en person, et projekt eller lignende som har gjort en særlig indsats for at opnå nogle af de mål, som Konstruktørforeningen også arbejder for. Det være sig organisatorisk, uddannelsespolitisk, byggefagligt eller lignende. Det har været naturligt at
årets modtager af Konstruktørprisen arbejder for at minimere omfanget af
svigt og skader i byggeriet.

Et kig på bygningskonstruktørernes uddannelse og arbejdsområder forklarer, hvorfor det er naturligt for Konstruktørforeningen at arbejde for bedre kvalitet i byggeriet. Ingen anden organisation i byggeriet organiserer ledere, mellemledere, selvstændige og ansatte i alle virksomhedstyper lige fra materialeleverandører, byggesagsbehandlere, over rådgivere, store som små udførende virksomheder, til virksomheder beskæftiget med bygningernes
drift.


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Standardiserede produktdata styrker digitale arbejdsgange i installationsbranchen

Standardiserede produktdata styrker digitale arbejdsgange i installationsbranchen

Som nyt medlem af Veltek intensiverer softwarevirksomheden EG nu arbejdet med Etim-standarden og et fælles datagrundlag, der kan skabe bedre sammenhæng mellem producenter, grossister, softwareleverandører og installatører