Virksomhed præsenterer ny plastkundevogn.
28-05-2008
Virksomhed præsenterer ny plastkundevogn.
Det samlede svind i europæisk detailhandel løber nu op i mere end 200 mia. kr. om året. Men sådan behøver udviklingen ikke at fortsætte.
Butiksinventarvirksomheden Expedit leverer således forebyggende løsninger og er netop nu på markedet med en nyhed indenfor reduktion af svind.
- Problemet med svind koster alene i Danmark over tre milliarder kroner hvert år. Med en svindprocent på i gennemsnit 1,35 ligger der derfor store gevinster at hente for de fleste butikker, mens større kæder vil kunne måle gevinsten ved at nedbringe svindprocenten i millioner af kroner, fortæller Ken Poulsen, Expedit.
De seneste undersøgelser viser, at knap halvdelen af svindet skyldes regulært tyveri fra kundernes side. Det er altså sund fornuft at fokusere på at nedbringe risikoen for svind i forbindelse med butikstyveri. Til det formål har virksomheden introduceret den nye plastkundevogn Tango på det danske marked.
I kombination med et elektronisk varesikringssystem er den nye kundevogn et effektivt middel i kampen mod svind. Den er et godt alternativ til den traditionelle kundevogn af metaltråd, fordi kurvens opbygning af plast øger effektiviteten af både elektromagnetiske og radiofrekvente varesikringsanlæg ved kassesluserne med henholdsvis 73,6 og 198,4%, forklarer Ken Poulsen.
Kundevognen er desuden fremtidssikret, fordi den er forberedt til tunnelscanning, når disse systemer bliver tilgængelige indenfor den nærmeste fremtid. Den nye Tango er en kombination af et fremtidsorienteret design og materiale, der sammen med en solid konstruktion og en gennemtænkt funktion giver butikken og dens kunder den mest optimale kundevogn på markedet, også for fremtiden, fastslår han.
Tyvenes metoder er i dag mere effektive end nogensinde, fordi de forstår af udnytte butikkens svage områder til deres egen fordel. De fleste løsninger fra Expedit inden for reduktion af svind tager derfor netop udgangspunkt i butikkens svageste punkter omkring kassezonen samt ind- og udgang.
- Vi tilbyder løsninger, som dækker hele butikken fra indgang til udgang i form af høje skærmvægge, kundevogne uden bundhylde, effektive afspærringer af lukkede kasser, indgangslåger med alarmer, spejlløsninger og kamerasystemer.
Kundevognen er også et svindobjekt i sig selv. Det er ikke usædvanligt, at en butik kan miste op til 10% eller mere af kundevognsparken hvert år. En mulighed for at undgå dette er at forsyne vognen med elektroniske eller mekaniske bremsehjul, der aktiveres, når vognen kører hen over et bestemt område, oplyser Ken Poulsen.

Den nye kundevogn er fremtidssikret, da den er forberedt til tunnelscanning, når disse systemer bliver tilgængelige indenfor den nærmeste fremtid.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs september 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets siden 1860!
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet
Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Som nyt medlem af Veltek intensiverer softwarevirksomheden EG nu arbejdet med Etim-standarden og et fælles datagrundlag, der kan skabe bedre sammenhæng mellem producenter, grossister, softwareleverandører og installatører