UgensErhverv.dk

Mere målrettet messe

Efter ønske fra udstillere og besøgende er HI Industrimessen blevet smallere og går mere i dybden

28-05-2008

Efter ønske fra udstillere og besøgende er HI Industrimessen blevet smallere og går mere i dybden

Af journalist Lars Solberg

Efter succesen i 2001, hvor HI Industrimessen satte rekord med omkring 50.000 besøgende og over 900 udstillere og venteliste, var Herning Messecenter umiddelbart opsat på, at næste messe skulle være endnu større. Men de planer blev hurtigt skrinlagt til fordel for en mere smal og målrettet messe med færre udstillere.

Salgs- og projektchef Claus Donslund fra Herning Messecenter fortæller om baggrunden for den kommende HI Industrimesse, der finder sted 9.-12. september.

- Vores første reaktion for to år siden var, at nu skulle vi udvide området og gøre messeudbuddet endnu større. Men efter vi hørte udstillernes og de besøgendes reaktioner på messen, valgte vi at gå i en helt anden retning. De ønskede større målrettethed og ikke så meget bredde. Tid er jo efterhånden en af de vigtigste resurser, så når folk besøger en messe, vil de virkelig have noget, de kan bruge. Så derfor blev det til en mere målrettet messe, siger han.

Splittet op i to

Konkret betød beslutningen, at Industrimessen blev splittet op i to messer, som begge finder sted i september måned: TechMessen med automatisering, elektronik og tekniske løsninger fra den 29. september til den 2. oktober, og så den store HI Industrimessen, der løber af stablen et par uger tidligere.

HI Industrimessen fejrer 40 års jubilæum i år. Denne gang hedder sektorerne Værktøj & Arbejdsmiljø; Emballage, Logistik & Intern Transport; Svejsning & Skæring; Underleverandører og endelig ’IT på tværs i virksomheden’, der er en helt ny sektor.
Svejsning & Skæring er også en slags nyhed, da det er fire år siden, den har været med sidst.

700 udstillere har meldt sig til messen, og det endelige tal forventes at komme langt over 700. Det er ikke så mange som til HI-2001, hvor der var over 900, men lagt sammen med de tilmeldte til TechMessen bliver antallet af stande på begge messer over 1000, hvilket Claus Donslund mener er meget tilfredsstillende.

Mange underleverandører

Til HI-messen bliver Underleverandørsektoren den største med omkring 300 tilmeldte.
Dette felt har vist sig at være et stort vækstområde.
Underleverandører er firmaer, der leverer enkelte produkter eller halvfabrikata, der skal bruges i en større produktion hos større virksomheder.
De var første gang inviteret med på HI-messen som en speciel sektor for to år siden. Der kom 100 firmaer, men denne gang er der tre gange så mange med.

- Denne stigning må jo betyde, at de kan finde kunder på messen, og at der indgås kontakter. De danske underleverandører har rustet sig til nye roller, hvor man i højere grad er koblet op på kunderne og finder sammen i netværker og optræder som systemleverandører, siger Claus Donslund.

Under messen er der endvidere arrangeret en række konkrete møder mellem underleverandører og større internationale firmaer. Det er organiseret af Herning Messecenter sammen med Danmarks Eksportråd og Håndværksrådet.

Bedre plads

Udover udstillinger og produktdemonstrationer kommer der faglige konferencer og seminarer, der kan give inspiration til industrien.
Endelig bliver der på messen et fokusområde Industriel Fremtid, hvor innovative udstillere, rådgivere, iværksættere, opfindere og organisationer præsenterer ideer, muligheder og inspiration til at skabe nye produkter.

Alle de mange aktiviteter bliver fordelt i 13 haller med 50.000 m2 udstillingsareal og på et udendørs areal.

- Med det nye koncept er der blevet bedre plads til standene og til nye ideer. Hvis vi ikke havde skilt TechMessen ud, var der for eksempel ikke blevet plads til Industriel Fremtid. Så det bliver forhåbentlig en endnu mere spændende industrimesse denne gang, siger Claus Donslund.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger