UgensErhverv.dk

Fælles uddannelses-sekretariat

SiD, TIB og Dansk Byggeri danner fælles sekretariat for Byggeriets Uddannelser.

28-05-2008

SiD, TIB og Dansk Byggeri danner fælles sekretariat for Byggeriets Uddannelser.



Enighed gør stærk. Derfor samles kræfterne nu på bygge- og anlægsområdet, hvor der arbejdes frem mod at danne et fælles sekretariat omkring erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser ud fra ønsket om at opnå større gennemslag for byggeriets synspunkter.

Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) og Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) har sammen med Dansk Byggeri underskrevet en hensigtserklæring om at etablere et sekretariat for Byggeriets Uddannelser.

- Gennem erfaringsudveksling, videnopsamling og opbygning af ekspertise i et sekretariat for Byggeriets Uddannelser ønsker vi at styrke organisationernes rolle i den uddannelsespolitiske debat til fordel for virksomheder og medarbejdere.

- Et fælles sekretariat på tværs af de respektive organisationer faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg vil give en større effekt end blot summen af disse. Vi forventer derfor, at samarbejdet i højere grad vil gøre os i stand til at matche myndigheder og andre organisationer, hedder det i en fælles udtalelse fra de tre organisationer.

Der stiles mod, at sekretariatet for Byggeriets Uddannelser kan etableres med virkning fra den 1. januar 2004, og at en interimsbestyrelse forinden har skåret rammerne til, så sekretariatet ved årsskiftet er på fulde omdrejninger.

Byggeriets Uddannelser vil dække en lang række erhvervuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, og der vil blive knyttet an til andre former for efter- og videreuddannelse. Bl.a. vil de videregående uddannelser til byggetekniker og bygningskonstruktør være med til at danne billedet af bygge- og anlægsområdet.

Det nye sekretariat skal kunne servicere de faglige udvalg for en lang række erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, der omfatter ca. 120.000 ufaglærte, faglærte og teknikere. Der skal registreres uddannelsesaftaler, følges op på udannelsesforløb og udstedes svendebreve for omkring 6.000 lærlinge om året. Samtidig skal der udvikles og vedligeholdes efteruddannelsestilbud, som benyttes af 10.-12.000 personer om året.

Medarbejdergrupper, der vil blive omfattet af det nye sekretariat:
Alutømrer, anlægsstruktør, betonmager, brolægger, bygningsstruktør, gulvlægger, murer, stenhugger, stilladsmontør, stukkatør, tagdækker, tømrer, tækkemand, øvrige bygnings- og anlægsarbejdere.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger