UgensErhverv.dk

Blå stempel til stigesikring

Inden håndværkeren kravler op på sin stige, kan han selv sikre den fra jorden.

28-05-2008

Inden håndværkeren kravler op på sin stige, kan han selv sikre den fra jorden.



Den er ikke ret stor, den vejer ikke særlig meget, og den er nem at håndtere – alligevel vil den med stor sikkerhed kunne være med til at hindre nogle af de talrige faldulykker fra stiger, når der arbejdes på tag.

Murermester og opfinder Vagn Bech fra Skårup ved Svendborg har gennem en halv snes år investeret mange timer og betydelige summer i sikring af arbejdspladser i de håndværksfag, hvor sikkerhed og arbejde med stiger ofte er to modsætninger.

Murermesterens egne erfaringer har ført til udviklingen af VA-BE stigesikringen, som bevirker, at stigen ikke skrider udad, nedad eller sidelæns.

Inden håndværkeren kravler op på sin stige, kan han selv sikre den fra jorden. Ved arbejde med stiger uden sikring er den typiske fremgangsmåde, at håndværkeren stiller stigen på jorden og derefter kravler op for at forsøge at binde den fast.

Denne manøvre sker enten ved hjælp af en såkaldt fodmand, der holder stigen, eller ganske enkelt ved, at murersvenden, tømreren, vinduespudseren m.v. alene tager risikoen og går i højden uden sikring af sin arbejdsplads.

- Arbejdsmiljø har altid ligget mig stærkt på sinde. Jeg har set alt for mange brækkede arme og ben i mit liv. Du har kun ét liv og kun ét helbred - det må du som svend eller mester selv sørge for at sikre. Nu kan stigesikringen i alt fald være med til at hindre mange af de talrige faldulykker, der sker, siger Vagn Bech.

Stigesikringen er blevet godkendt af Sveriges Provnings- og Forskningsinstitut i Borås, og dermed ligger store eksportmuligheder til det svenske marked åbne for det danske sikkerhedsudstyr.

I Danmark har El- og VVS Branche BST givet stigesikringen det blå stempel.
- Det er min vurdering, at stigesikringen yder en god sikkerhed mod udskridning af stigens top, hvis den anvendes i tagrender, siger Flemming Petersen, El- og VVS Branche BST, men tilføjer samtidig: - Det er naturligvis vigtigt, at den håndværker, der anvender stigesikringen, er sikker på, at tagrenden ikke er ødelagt eller har nedsat styrke.

Stigesikringen består af en bøjle, der spændes på stigens vanger. Når stigen sættes op ad tagrenden, skal bøjlen gå ned i tagrendeløbet, og det er på den måde, stigen fastholdes.
Selve sikringen vejer 1,8 kg.

Specielt har der været stor afsætning af stigesikringen til skorstensfejere – tal fra Arbejdstilsynet viser da også, at skorstensfejere hidtil har haft dobbelt så høj ulykkesfrekvens ved stigearbejde som alle andre, så det er meget naturligt, at netop den faggruppe viser interesse for at sikre sig yderligere.

- Det har været en vanskelig start for stigesikringen, for der er mange indgroede vaner og fordomme. Men efter at sikringen har fået det blå stempel fra flere sider, og så mange skorstensfejere har taget den i brug, er jeg sikker på, den vil vinde stor udbredelse blandt mange håndværkere, siger Vagn Bech.

jhan

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger