Efter at skader i vådrum har været kraftigt stigende, er der indført nye mindstemål til indervægsprofiler.
28-05-2008
Efter at skader i vådrum har været kraftigt stigende, er der indført nye mindstemål til indervægsprofiler.
Gennem de senere år er der blevet konstateret et kraftigt stigende antal skader i vådrum, og det har medført, at der er blevet strammet på kvalitetskravene.
Både Byggeskadefonden og By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) har fundet det alarmerende med de mange vådrumsskader, og det har medført, at dette område er blevet taget op til revision.
I en anvisning fra By og Byg stilles således øgede krav.
- Det er en positiv udvikling, som alle i byggebranchen kan glæde sig over, og som på sigt vil spare samfundet for mange resurser, mener direktør Gudmund Seemann, Richter System.
Et af de områder, hvor kravene er strammet mest, er anvendelsen af stålprofiler til vådrum med pladebeklædninger som almindelige vådrumsgipsplader, fibergips eller kalciumsilikatplader.
- Indervægsprofiler skal nu opfylde nye mindstemål. Profilbredden skal være minimum 70, og ikke mindst vigtigt er de nye krav til sidebredder, hvor minimumskravet er 45 mm.
Profiler med 45 mm brede sider giver ifølge Gudmund Seemann meget bedre anlæg, hvor der er pladesamlinger og er i øvrigt et generelt krav fra producenterne af fibergips og kalciumsilikatplader.
- Hertil kommer, at profiler med minimum en dimension på 45x70 mm er stærkere og altså giver stivere vægge i vådrum, hvilket er et vigtigt kvalitetskrav.
Han påpeger samtidig, at de almindeligt kendte profiler med 36 mm sider ikke længere opfylder kravene og i øvrigt aldrig har gjort det til fibergips og kalciumsilikatplader.
Andre vægge
Det er ikke alene til vådrum, der kræves stærkere profiler.
I almindelige vægge stiger anvendelse af fibergipsplader på stålprofiler stærkt i disse år. De tekniske specifikationer fra producenterne af fibergips foreskriver nu profiler med 45 mm brede sider og profilbredder med dimensionerne 50 – 75 – 100 mm.
- Opfyldelsen af disse profilkrav er vigtig af hensyn til korrekt montage, men vigtigt er så sandelig også korrekt anvendelse af profiltype, så den udførende følger kravene til maksimale væghøjder og stivhed, siger Gudmund Seemann.
Fibergipsproducenternes tabeller for max. væghøjder er baseret på profiler med 45 mm sidekanter og godstykkelse 0,6 mm. En anvendelse af forkerte profiler kan betyde op til 20% svagere vægge end forventet.
Alle krav til såvel former for vådrumsvægge som almindelige vægge med fibergips opfyldes af Strong Profilsystem.
Her er profildimensionerne 50x50 – 75 – 100 mm og godstykkelsen 0,6 mm.
- Dette profilsystem opfylder alle fibergipsproducenters krav til stivhed og tabeller med max. væghøjder. Det er samtidig testet af Statens Byggeforskningsinstitut efter Nordtest 318 & 062 og opfylder alle krav i DIN 18182, oplyser Gudmund Seemann.
-jhan
Nedbrydning og Miljøsanering
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tagdækkernes faldsikringssystem
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet
Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ