Rensemiddel sørger for, at metalflader i køkkenet holder sig skinnende uden snavs og fedtmærker.
28-05-2008
Rensemiddel sørger for, at metalflader i køkkenet holder sig skinnende uden snavs og fedtmærker.
Af journalist Lars Solberg
Rustfri stål har i mange år været en del af danske køkkener. Først og fremmest har den udstansede stålvask været der siden efterkrigstiden. Men nu er det ikke kun vasken, som skinner i køkkenet. Rustfri stål er der alle vegne. Borde, køleskabe, emhætter, komfurer, ovne, stænkplader bliver produceret og brugt til nye og renoverede køkkener.
Men med stål følger også fedtklatter, striber, plamager og aftryk fra fedtede fingre. Markante pletter, der drager blikket. Et nyt specialudviklet rengøringsprodukt kaldet Borup Stålrens kan ifølge producenten fjerne problemet. Rensemidlet fra Borup Kemi skal sælges fra byggemarkeder og farvehandler.
- Det er tydeligt, at trenden med stål alle vegne i hårde hvidevarer og indretningsinventar er blevet mere og mere udbredt, siger produktchef Sander Voss fra Borup Kemi I/S om baggrunden for at skabe det nye præparat.
Fingermærker
- Rustfri stål er flot, men kun hvis det er skinnende rent. Vi kender det jo alle sammen. Hvis man åbner et køleskab med en rustfri front, kommer der næsten hver gang grimme fingermærker omkring håndtaget. Også selvom man anstrenger sig for at undgå det. Mærkerne er meget tydelige og skæmmer meget. Efter vores mening manglede markedet et middel, der kunne rengøre hurtigt og effektivt, fortæller produktchefen.
Og at der skal særlige midler til over for det trendy metal, er der ingen tvivl om. Rustfri stål er et materiale, der er æstetisk skrøbeligt. At gøre det skinnede rent er som at vaske daggamle oliepletter af jeans. Det er næsten umuligt.
Først og fremmest kan kunden ikke bruge hvilket som helst rengøringsmiddel til det. Endvidere kan man ikke bare gribe fat i den første og bedste køkkensvamp og mose på med den hårde side nedad. Stål kan let blive ridset.
Sander Voos fra Borup lover, at det nye stålrens ikke efterlader ridser heller ikke i børstet stål.
Fin finish
Stålrens er udviklet til at skabe en fin finish. Ikke til den store voldsomme rengøring.
Det vil sige, at midlet ikke skal bruges til at rengøre kundens komfur for en halv centimeter stivnet grøntsagsvand. Først skal det renses med et almindeligt rengøringsmiddel måske ved brug af en opvaskebørste. Derefter kan stålrens gå i aktion.
- Det er meget nemt at bruge. Brugeren putter bare lidt af væsken på en klud, og så kører han/hun kluden hen over fedtmærkerne eller fingeraftrykkene. Derefter skinner metallet igen uden ridser og uden striber. Der skal ikke bruges vand eller andet, forklarer Sander Voss.
Firmaet forventer sig meget af det nye middel, som der ikke er nogen fare ved at bruge.
- Der har ikke været basis for at sætte faremærker på flasker, men midlet skal selvfølgelig ikke være tilgængeligt for børn, siger Sander Voss.
Ud over at rense for snavs forebygger midlet også mod nye fedtmærker. Under brug bliver der påført en plejefilm - et lag, der beskytter stålfladen i en periode.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Vinduer, døre, trapper og kviste
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tagdækkernes faldsikringssystem
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet
Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ