Isoleringsmateriale indblæses på lofter, i vægge m.m., så det lægger sig tæt omkring konstruktionerne, skaber høj lufttæthed og dermed god isoleringsevne.
28-05-2008
Isoleringsmateriale indblæses på lofter, i vægge m.m., så det lægger sig tæt omkring konstruktionerne, skaber høj lufttæthed og dermed god isoleringsevne.
Det er ikke ligefrem af nyere dato, at træ er blevet anvendt som isoleringsmateriale, for det er sket i århundreder i Skandinavien og Nordamerika, men nyt er det til gengæld, at en kreds af mennesker i Jylland nu har indledt produktion af et træbaseret isoleringsmateriale.
- Vi er fire med stor erfaring inden for byggebranchen, der fandt ud af, det var muligt at købe det moderne produktionsanlæg, da Thermocell AB i Sverige lukkede. Vi har etableret os i et nedlagt mejeri på Mors, hvorfra vi vil forsyne det skandinaviske og tyske marked, oplyser direktør Michael Bach, Thermocell Denmark A/S.
- På det svenske marked er produktet allerede godt inde, da Thermocell træfiberisolering i Sverige er blevet produceret siden begyndelsen af 1990’erne. Materialet er således blevet benyttet i mange tusinde svenske huse. Nu vil vi søge at udbrede det i Danmark, og i andet halvår i år indleder vi markedsføringen på det tyske marked.
Kredsen bag firmaet har længe interesseret sig for alternative isoleringsmaterialer og mener, de her har fundet det ideelle produkt.
- Materialet har en høj isoleringsevne, og det forener mange private menneskers ønsker om et miljøvenligt produkt med håndværkernes/isolatørernes ønske om materialer med færrest mulige arbejdsmiljømæssige gener, siger Michael Bach.
Miljøvenligt
Træfiber som isoleringsmateriale er opstået som endnu en anvendelse af den træmasse, som ellers bliver benyttet til bleer, bind, karton m.m. Når produktet engang med tiden skal bortskaffes, kan det blot komposteres. Det kan graves ned i jorden, hvor det formulder.
Ifølge Michael Bach ligger komposteringen af materialet dog langt ude i fremtiden, for ved at overholde enkle konstruktionsmæssige regler skulle materialet have samme resistens overfor biologisk nedbrydning som konstruktionstræ og altså kunne holde i århundreder.
Isolering med træfiber, der foretages af fagfolk, sker ved indblæsning med professionelt udstyr. Isoleringsmaterialet indblæses på lofter, i vægge m.m., så det lægger sig tæt omkring konstruktionerne, skaber høj lufttæthed og dermed god isoleringsevne, også i vanskeligt tilgængelige hulrum.
For et almindeligt parcelhusloft tager indblæsningen tre-fire timer – for et helt hus en-to dage.
Slangen, der benyttes, kan være helt op til 60 m lang. Isolatøren kan derfor bevæge sig rundt i hele byggeriet. Slangediameteren og studsudformningen kan tilpasses de enkelte konstruktionstyper.
Indblæsningsmetoden har den fordel, at isoleringen kan ske på hvilket som helst tidspunkt, det måtte passe ind i byggeprocessen.
Tæt isolering
- I dag kræves først og fremmest en meget høj isoleringsevne, der vel at mærke skal frembringes uden samtidig at skabe fugtproblemer. Det kræver først og fremmest lufttætte konstruktioner med mest mulig stillestående luft. Derfor er træmateriale i form af træfiber som skabt til isoleringsformål.
- Med træfiber opnås en tæt isolering, der bidrager til høj lufttæthed og fornem lydisolering. Samtidig forekommer der i materialet masser af stillestående luft i og omkring fibrene med høj isoleringsevne til følge. Desuden har træfiber gode fugtregulerende egenskaber, så plastmembran kan undgås, fortæller Michael Bach.
Materialet er brandhæmmet og modstår i lang tid en brandpåvirkning, da materialet kun langsomt forkuller. Ifølge dansk lovgivning betragtes materialet dog som ’ikke ubrandbart’, og der stilles skærpede krav til beklædningen af f.eks. vægge og lofter, der er isoleret med træfiber. Ifølge firmaet er det i praksis blot et spørgsmål om uden væsentlig meromkostning at indrette konstruktionerne efter dette.
Det moderne produktionsapparat på Mors, bl.a. med et nyt fuldautomatisk pakkeanlæg, sikrer et produkt med ensartet kvalitet. I Danmark er træfiberisoleringen tilgængelig via håndværks- og entreprenørvirksomheder. Eksempelvis forbereder tømreren til indblæsning og koordinerer med den landsdækkende isoleringsservice.
-jhan

Her et eksempel på indblæsning på et loft, hvilket typisk vil tage tre-fire timer.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs september 2026 udgaven her
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet