Nye samarbejdsformer

Det har stor betydning for samfundsøkonomien, at kommunerne griber rollen som bygherre an så effektivt som muligt.

28-05-2008

Det har stor betydning for samfundsøkonomien, at kommunerne griber rollen som bygherre an så effektivt som muligt.


Af Vibeke Gaardsholt, afdelingschef i Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har med stor interesse fulgt debatten om kommunesammenlægninger. Bygge- og anlægssektoren vejer tungt i samfundsøkonomien, og er en central aktør i den fysiske udformning af det danske samfund, der har bundet særdeles store værdier i bygningsmassen og infrastrukturen. Derfor har sektoren en naturlig interesse i, at den kommunale opgavevaretagelse er så hensigtsmæssig som muligt.

Kommunerne er store bygherrer og har ansvar for drift og vedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse og infrastruktur. Det har derfor stor betydning for samfundsøkonomien, at kommunerne griber rollen som bygherre og driftsherre an så effektivt som muligt.

Nye samarbejdsformer som partnering, udlicitering og offentlig-privat partnerskab indenfor etablering, drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg kan øge effektiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen og frigøre ressourcer til andre formål. Der er derfor behov for at fremme udbredelsen af nye samarbejdsformer.

For det første gennem kommunesammenlægninger. Større kommuner har lettere ved at tiltrække og vedligeholde kvalificeret arbejdskraft, fordi de kan tilbyde gode faglige miljøer, og fordi den større opgavemængde giver bedre mulighed for at opbygge viden og erfaring. Det vil øge kommunernes kompetencer og muligheder indenfor partnering, udlicitering og offentlig-privat partnerskab. Små kommuner kan have vanskeligt ved at håndtere moderniseringen af opgaveløsningen.

For det andet kan udbredelsen af nye samarbejdsformer fremmes gennem en tydeligere formel arbejdsdeling mellem den offentlige og den private sektor. Med andre ord bør kommunalreformen udmunde i en løsning, der sikrer, at kommunerne koncentrerer sig om at varetage de centrale myndigheds- og velfærdsopgaver, mens bygge- og anlægsopgaver og andre opgaver, der kan varetages af private virksomheder, udliciteres eller privatiseres.

Den kommunale struktur bør have en udformning, der understøtter den regionale udvikling. Den regionale udvikling er præget af, at arbejdsmarkedsområder, bosætningsområder og erhvervsområder i stigende grad flyder sammen på tværs af kommunegrænser. Det hænger blandt andet sammen med arbejdsstyrkens stigende specialisering og mobilitet samt virksomheders lokalisering i erhvervsklynger.

For at skabe gode rammer for den regionale udvikling er det nødvendigt med større kommunale enheder. Derved bliver der færre administrative grænser og et bedre grundlag for en strategisk, helhedsorienteret indsats.

Desuden vil større kommuner have bedre mulighed for at modvirke den igangværende funktionstømning af landdistrikter og yderområder, der også medvirker til at undergrave forretningsgrundlaget for de mindste virksomheder.

Et er, at en række kommuner er for små, men de nuværende amter er også for små i forbindelse med miljø- og planemner, der rækker ud over det enkelte amt. Dertil kommer, at den nuværende regionplanproces er så langvarig og administrativ tung, at miljøministeren selv har lagt op til ændringer deraf. Det vil være naturligt at overføre en række opgaver fra amterne til de større kommuner og dermed opnå administrative forenklinger til gavn for borgerne og virksomhederne.