UgensErhverv.dk

Isolering i nye formater

Isoleringsmaterialer er hidtil for en stor dels vedkommende blevet produceret i traditionelle standardmål, hvorefter håndværkeren har måttet bruge tid på at skære isoleringen til.

28-05-2008

En del af tilskæringsarbejdet overflødigt.

Isoleringsmaterialer er hidtil for en stor dels vedkommende blevet produceret i traditionelle standardmål, hvorefter håndværkeren har måttet bruge tid på at skære isoleringen til.

:- Byggetraditionerne har ændret sig, og derfor er det kun naturligt, at isoleringsmaterialet også tilpasses, så det er nemt at montere, siger konsulent Georg Klingbeil, Saint-Gobain Isover.

Producentens hyppigst anvendte isoleringsmaterialer har således fået nye formater, der er tilpasset standardmålene i byggeri. På den måde bliver en hel del af tilskæringsarbejdet overflødigt.

Hvor afstanden mellem spær og stolper i bygningskonstruktioner før varierede meget, er den nu stort set den samme i alle konstruktioner.

Ved isolering med de ændrede mål på de hyppigst anvendte isoleringsprodukter, som f.eks. Isover Flex, Isover Ruller og Isover Formstykker, kan håndværkeren ifølge Georg Klingbeil i 80-90% af tilfældene helt undgå at skære i materialet.

- Det er langt nemmere og hurtigere at arbejde med de nye mål, og så er der meget lidt materialespild, fordi vi sjældent skal skære isoleringspladerne til, siger tømrermester Jens Rudolf, Rudolf & Hansen A/S.

Samtidig har produkterne fået navn efter deres anvendelse. Man kan således nøjes med at huske, at der skal bestilles isolering til f.eks. skillevæg, gitterspær og hanebåndsloft.



I dette lavenergihus har jeg monteret isoleringen langt hurtigere end ellers, fordi den stort set passede ind i konstruktionen, så jeg undgik at skære isoleringen til, siger tømrermester Jens Rudolf.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet