UgensErhverv.dk

Frækt indbrud i trælast

Gulve og vinduer stjålet i Svendborg fundet på Sjælland.

28-05-2008

Gulve og vinduer stjålet i Svendborg fundet på Sjælland.

Et usædvanligt frækt indbrud fandt sted tidligt lørdag morgen 3. august hos Jens Schultz Byggematerialer på Odensevej i Svendborg.

Tyvene havde brækket et vindue op og kravlet under detektoren, så alarmen ikke gik i gang, for at få fat i samtlige nøgler, herunder nøgler til to lastbiler. De havde taget fire trucks og på lageret flyttet en række varer for at komme frem til parketgulve og Velux-vinduer, som var det eneste, de var interesseret i. Herefter blev de to lastbiler fyldt med byggematerialerne.

Lørdag kl. 8.15 opdagede en ansat, at porten til lageret stod åben, og at der havde været indbrud, hvilket blev meldt i radioen og i samtlige fynske taxaer. Det var faktisk i en taxa, at Jens Schultz selv hørte om det.

En murer fra Svendborg, der skulle spille fodbold i Næstved, undrede sig over, at to af Jens Schultz Byggematerialers lastbiler stod ved Korsør og oplyste forretningen om det, hvorefter de tomme lastbiler blev hentet. Køreskiven på den ene lastbil var stadig intakt, så det kunne fastslås, at tyvene var kørt fra Svendborg kl. 7.30.

Søndag fik Slagelse politi et anonymt tip om, at der lå en masse gulve og vinduer i en container ved en hundekennel, og det viste sig, at de stammede fra Svendborg-forretningen, som sendte en lastbil af sted for at hente materialerne.

Samtidig lykkedes det hurtigt for politiet på Sjælland at anholde en række personer i forbindelse med indbruddet. Foreløbig er ni personer tilbageholdt.

- Vi har vist fået de fleste af materialerne tilbage igen, og nu må vi se, om noget undervejs er blevet beskadiget. På den måde, som indbruddet er foregået på, må nogen med lokalkendskab have været med. Samtidig har de helt nøjagtig vidst, hvad de ville have, eftersom mange varer var flyttet, for at de kunne komme frem til gulve og vinduer, siger Jens Schultz.

jhan.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet