UgensErhverv.dk

Lettere adgang for husbåde

Rapport skal hjælpe kommuner ved etablering af boliger på vandet.

28-07-2004

Rapport skal hjælpe kommuner ved etablering af boliger på vandet.


Husbåde er ikke længere bare en excentrisk idé for gamle hippier. I dag er det at bo i et hus, der har en adresse på vandet ved en havnekaj, ved at blive en udbredt boform. I flere og flere havnebyer er der enten kommet husbåde, eller der er planer om at lave husbåds-kvarterer.

Men som med alt andet er der særlige regler på dette område, som det kan være kompliceret at sætte sig ind i, men der er hjælpe at hente i en ny rapport kaldet ’Vidensværktøj for interessenter i flydende boliger’.

Rapporten er udarbejdet med støtte fra Fonden Realdania.

Den sætter fokus på reglerne for husbåde og skal gøre det nemmere for landets havnekommuner at byde de flydende boliger velkommen.

Rapporten byder på information om de juridiske og praktiske forhold vedrørende husbåde og gode råd til udformningen af rammer og aftaler for placering af husbåde.

Status som skib
Der er en række særlige regler på området, der er forskellige fra almindelig boligetablering.

Blandt andet er det vigtigt at vide, at en husbåd har juridisk status som skib og dermed ikke er at sammenligne med fast ejendom. Husbåde finansieres derfor efter regler gældende for skibe, og ejeren kan ikke optage realkreditlån.

Havnekommuner og kommende ejere af husbåde kan også have glæde af at vide, at husbåde tinglyses på linie med fast ejendom, at forudsætningen for at bo på en husbåd er, at man har fået tilladelse til at anvende vand, kaj og land, og at det er muligt at have folkeregisteradresse på en husbåd.

I forbindelse med udgivelsen af rapporten udtaler direktør i Fonden Realdania, Hans Peter Svendler:

- Den nye rapport vil kunne bidrage til at samle og formidle den viden, der i øjeblikket oparbejdes i mange forskellige sammenhænge, i forhold til etablering af husbåde som en ny, alternativ boform, udtaler.

Rapporten sendes ud til de relevante kommuner, havne og sejlklubber og kan derudover hentes gratis fra hjemmesiden www.husbaadsviden.dk.
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år