UgensErhverv.dk

Fire illegale i fælden på få timer

To russere uden arbejdstilladelse fanget i Hundige, hvor de var i færd med at lægge tag på et parcelhus.

28-05-2008

To russere uden arbejdstilladelse fanget i Hundige, hvor de var i færd med at lægge tag på et parcelhus.

De to unge håndværkere, der blev spottet klokken 10.40 i dag, blev de første ofre for TIB´s kampagne mod bagmændene bag illegalt arbejde. Få timere senere opdagede TIB to håndværkere fra Estland på en byggeplads i Silkeborg.

Et hjemmelavet stillads ved et parcelhus på Gammelhavnevej 3 i Hundige fik faglig medarbejder Thomas Overgaard fra TIB´s afdeling i Roskilde Amt til at standse op.

Stilladset var klart ulovligt, så Thomas Overgaard gik ind på byggepladsen. Han havde på fornemmelsen, at det måske var illegale arbejdere, som var på spil.

Han fik ret. To unge russere var ved at sætte nyt tag på huset. Og da de ikke kunne fremvise en arbejdstilladelse, blev de meldt til politiet.

Politiinspektør Ib Ming fra Roskilde Politi bekræfter, at de to håndværkere er russere og kun har et turistvisum.

I øjeblikket er de to russere i forhør hos politiet.

I Silkeborg har bygninggruppeformand Bent Ove Hansen fra afdeling 13 fået to bygningshåndværkere fra Estland i nettet.

De var i færd med at bygge et sommerhus i Pramdragerparken ved Truust ved Hammel.

De to estere er nu anmeldt til politiet, men politiet har ikke ønsket at besøge byggepladsen. Politiet i Silkeborg vil i stedet bede byggefirmaet Hustømrerne fra Aarhus om de nødvendige papirer.

- Det er et typisk eksempel på, at politiet ikke tager problemet alvorligt. Fire illegale på to forskellige byggepladser lyder ikke af mange, men det dokumenterer, at de er på marked. Og ser vi på de mange sager vi bakser med, kommer vi op på 100 om året. Desværre arbejder politiet ikke altid i takt med os, siger bygningsgruppeformand Peter Hougård Nielsen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet