UgensErhverv.dk

Stor rift om imprægneret træ uden miljøproblemer

28-05-2008

En nyudviklet og patenteret dansk teknologi har fået en vigtig officiel anerkendelse.

Af journalist Jørgen Hansen

Stadig flere tømmerhandler og byggemarkeder sælger specielt imprægneret træ uden miljøproblemer, og producenten kan afsætte alt, hvad der produceres.

Det er et halvt års tid siden, at firmaet Supertræ kunne præsentere verdens første kommercielle anlæg til miljøneutral imprægnering af træ efter en investering på 120 mio. kr. i en nyopført fabrik i Hampen i Jylland. Træet imprægneres helt uden brug af tungmetaller og uden at efterlade organiske opløsningsmidler i træet.

HT Defta og Grønvold & Schou var med fra starten og satser så meget på det specielle træ, at de udelukkende har dette på lager – det hidtil kendte trykimprægnerede træ er således forsvundet ud af sortimentet i firmaernes i alt 16 tømmerhandler og byggemarkeder.

I dag forhandler knap 50 tømmerhandler og byggemarkeder træet.
- Man kan i alt fald sige, at efterspørgslen er langt større end udbuddet. På den anden side er vi også langt fra oppe på fuld produktionsudnyttelse. Vi valgte helt bevidst en indkøringsperiode med en produktion på 30.000-45.000 m3 det første år, og her er alt træ ganske som forventet afsat, oplyser adm. direktør Ole Dalsgård Nielsen, Supertræ.

- Vi skulle ellers være i stand til at behandle omkring 60.000 m3 træ det første år med mulighed for senere udvidelser, men det er den usikre faktor, hvornår vi kommer op på fuld produktionsudnyttelse. Vi kan jo ikke rigtigt trække på erfaringer andre steder fra, da det er verdens første anlæg af denne art.

- Skulle vi komme op på en produktion på f.eks. 100.000 m3, ved jeg naturligvis ikke noget om, hvordan afsætningssituationen til den tid vil være.

Det første år går med at få markedsført træet og få indarbejdet, at når folk tænker på træ, skal det være på netop Supertræ.

Miljøpris
Her har firmaet netop fået et markedsføringsmæssigt løft ved af miljøminister Hans Chr. Schmidt at få overrakt EU’s miljøpris i Danmark 2002. Prisen blev givet i kategorien ’Renere teknologi’ for bidraget til at reducere industriens uønskede påvirkninger af miljøet væsentligt.

- Vi har i forvejen miljøgodkendelse, og det er en form for blåstempling af miljøfordelene. Samtidig stiver det os da også lidt af at modtage prisen, siger Ole Dalsgård Nielsen.

Den miljøneutrale imprægnering af træ sker ved hjælp af en speciel højtryksteknologi. Det eneste middel, som træet tilføres, er almindelig svampedræbende fungicid, som så til gengæld placeres hele vejen igennem træet. Det betyder, at det er muligt at save, høvle og bore i træet, uden at det ødelægger den imprægnerende effekt. Samtidig kan teknologien anvendes til alle træsorter og ikke kun til fyrretræ som de tidligere kendte metoder.

For at dokumentere metodens miljøfordele har firmaet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen lavet en miljødeklaration, der viser miljøbelastningen fra vugge til grav for 1 m2 facadebeklædning med Supertræ. Denne livscyklusvurdering er lavet efter den såkaldte UMIP-metode.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet