Tagliftkurv, der er udviklet i samarbejde med Arbejdstilsynet, gør arbejdet med nedtagning og montering af tagplader nemmere og mere sikkert.
28-05-2008
Tagliftkurv, der er udviklet i samarbejde med Arbejdstilsynet, gør arbejdet med nedtagning og montering af tagplader nemmere og mere sikkert.
Af journalist Jørgen Hansen
Det må være lige så enkelt at sætte en effektiv tagliftkurv på et løfteredskab som at sætte en trailer på en bil.
Det var opfattelsen i stilladsvirksomheden Tradex International med maskinfabrikken JBJ Industri i Storvorde i Nordjylland, og nu er der i samarbejde med Arbejdstilsynet udviklet en tagliftkurv med CE mærkning.
- Vi er i løbende kontakt med Arbejdstilsynet omkring flere produkter, så det har også været naturligt med et samarbejde omkring denne kurv, som vi venter os virkelig meget af, fortæller Christian Matens, Tradex International.
Han oplyser, at en prototype allerede har været anvendt ved flere store opgaver.
- Kurven er unik, det er den eneste på markedet, der kan lukkes op. Da mange tusinde tons tagflader skulle fjernes på en stor virksomhed, Kemira i Nørresundby, viste det sig, at med denne kurv kunne arbejdet udføres langt hurtigere end med de gængse kurve. Faktisk er effektiviteten ved den form for arbejde på et par store pladser, vi har fulgt tæt, steget med omkring 100%.
- Samtidig er det nok så væsentligt, at sikkerheden er helt i top. Da det gjaldt nedtagningen af tagplader på Kemira, vurderede Arbejdstilsynet da også, at denne kurv var den sikkerhedsmæssigt mest forsvarlige løsning på grund af tagpladernes meget skrøbelige stand.
Tagliftkurven er konstrueret med henblik på at gøre arbejdet med nedtagning og montering af tagplader nemmere og mere sikkert i forhold til eksisterende metoder for udførelse af denne type arbejde. Kurven kan f.eks. anvendes ved renovering af ældre eternittage, hvor asbestholdige plader skal bortskaffes på betryggende vis. Ligeledes kan den benyttes ved facaderenovering og udskiftning af vinduer.
Kurven er konstrueret, så den forreste væg kan vippes ned mod tagets overflade og danne en forlænget trædeflade, så personer, der opholder sig i kurven, har fri adgang til fra kurvens forlængelse at udføre arbejde på taget.
Til sikring mod at falde ned fra den åbne trædeflade er personerne forsynet med sele og faldline, der kan hindre dem i at gå ud over kanten af trædefladen. På dette punkt adskiller tagliftkurven sig fra almindelige mandskabskurve på personløftere, der vil have en kurv med rækværk eller vægge på alle sider.
Kurven, som har en egenvægt på 450 kg og en totalbelastning på 1450 kg, kan tilpasses stort set alle løfteredskaber med gafler. Den er for max to personer.

Tagliftkurven har bl.a. vist sin effektivitet, da der skulle nedtages tagplader på virksomheden Kemiras gamle bygninger.
Tysk kvalitets siden 1860!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Fra Typehus til Drømme Villa
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet