28-05-2008
Ofte diskuteres begrænsninger eller direkte forbud mod traditionel trykimprægnering af træ, og stadig flere forsøger sig med imprægnering uden brug af kemikalier. Flere alternativer ventes at blive præsenteret på stor træmesse til efteråret i Göteborg.
Af journalist Jørgen Hansen
Allerede for flere år siden kom der i Danmark forbud mod at imprægnere træ med arsenholdige stoffer kaldt CCA, ligesom der heller ikke må importeres arsenholdigt træ, og i USA er der for nylig indgået en frivillig aftale om en toårig udfasningsperiode af CCA.
I Holland blev der oprindelig talt om et forbud, men hollænderne har nu trukket lidt i land og ventes i stedet at tilslutte sig EU’s generelle regler.
- Den langsigtede trend er begrænsninger af CCA-imprægneret træ. Med nutidens kemikalier har trykimprægneringer i livscyklusanalyser vist sig at være mindre miljøbelastende end erstatningsmaterialer. Eksempelvis lækker galvaniseret stål tungmetallet zink ud i naturen, siger direktør Magnus Estberg, Svenska Träskyddsinstitutet.
Direktør Martin Järnland, Bitus i Nybro, en af Sveriges største imprægneringsfabrikker, mener, det vigtigste er forbrugernes holdning.
- Hvis den traditionelle imprægnering opfattes som farlig, må vi tilbyde alternativer, fastslår han.
Bitus er i gang med at investere i ny teknik, hvad angår den såkaldte Royal-imprægnering og varmebehandling. Imprægneringen er en gammel metode, som nu videreudvikles med moderne produktionsudstyr.
- Man kan forenklet sige, at vi friterer træet i en procesolie, som indeholder linolie, oplyser Lars Nordén fra teknik- og kemikalieleverandøren Iwotech/Osmose. Procesolien trænger nogle millimeter ind i træet. Sammen med kobber eller metalfrie midler giver olien en god beskyttelse af træet.
Den nye metode erstatter faktisk ikke CCA-imprægnering, som blandt andet indeholder arsenik. Derimod kan den udvide markedet for og anvendelsen af træ.
- Vi kan tilsætte farvepigment ved imprægneringen og får på den måde færdigmalet træ med længere holdbarhed og til lavere omkostninger. Træet bliver endog formstabilt, siger Martin Järnland.
På forsøgsbasis
Royal-imprægneringen og varmebehandling erstatter ikke den kontroversielle CCA-imprægnering, men det gør derimod en metode, som er udviklet på Chalmers i Gøteborg.
Den har været kendt i flere år, og nu er en industriel proces blevet udviklet. Endnu findes dog kun et forsøgsanlæg i Gøteborg.
- Vi har testet imprægnering af træ gennem flere år med gode resultater, oplyser anlæggets leder, Rune Simonsson, pensioneret professor fra Chalmers.
Ved imprægneringen modificeres træets kemiske sammensætning med et kemikalie beslægtet med eddike. Resultatet bliver et materiale, som rådsvampe ikke genkender som træ og derfor ikke angriber.
Træet ser ud, som om det er ubehandlet, og det kan brændes uden miljørisici.
Ulempen er højere omkostninger i forhold til traditionel imprægnering.
Nye typer af imprægnering, som giver et formstabilt materiale, kan måske være løsningen på et af træbranchens problemer. Tømmerhandler giver til tider savværker skylden for dårligt materiale, mens savværkerne siger, at træet ofte lagres fugtige steder, endog udendørs uden beskyttelse mod nedbør.
Med på messe
Flere alternativer til traditionel imprægnering ventes præsenteret på en stor træmesse, Trä & Teknik/Elmia Timber, til efteråret i Göteborg. Foreløbig har Bitus bebudet en præsentation af de første produkter efter den nye imprægneringsmetode.
Træmessen, der holdes 21.-24. august, bliver den første, efter at Elmia Timber og Svenska Mässan har indgået en aftale om sammen at skabe en international messe for hele træbranchen.
Trä & Teknik har hidtil haft tyndepunktet på savværksteknik og træbearbejdningsmaskiner, mens Elmia Timber har haft fokus på træ som materiale. Den nye fælles messe skal holdes hvert andet år og gå på skift mellem Göteborg og Jönköping.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs september 2026 udgaven her
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet