UgensErhverv.dk

Kælder uden kuldebroer

Byggevareproducenter med løsninger til et fundament, der opfylder de nye skærpede krav til kuldebroer.

28-05-2008

Byggevareproducenter med løsninger til et fundament, der opfylder de nye skærpede krav til kuldebroer.

Af Niels Nielsen

Kuldebroer skal til at tages alvorligt. Nye tillæg til bygningsreglementet skærper kravene til at medregne linietabet ved kuldebroer i fundamenter i det samlede varmeregnskab.

Det viser sig, at kuldebroer i fundamentet har en væsentlig indflydelse på det samlede varmetab, også selv om væggen og terrændækket i sig selv er velisolerede. Samtidig er opvarmning af huse alene ved hjælp af gulvvarme blevet udbredt, hvilket der hidtil ikke er taget højde for i kravene til isolering af gulve. På den baggrund lancerer flere byggevareproducenter nu produkter, der svarer til de nye krav.

Svalehaler
Fundamentblokken Lecaterm er en videreudvikling af den kendte traditionelle Leca-blok i letklinkerbeton. Den nye blok fremstilles i samme materiale, men som noget nyt er der i midten lagt en kerne af EPS-isolering. Ved at lægge den nye blok i de to øverste skifter på det støbte fundament i stedet for en traditionel Leca-blok opnås en konstruktion uden kuldebroer. Isoleringskernen er lavet med svalehaler, så for- og bagmursvangerne ved støbningen sidder fast. I hver ende stikker isoleringen cirka fem millimeter ud, så studsfugen er isoleret, når blokkene mures op. I alle liggefuger lægges fugeisolering, så der er ubrudt isolering i hele den færdige flade.

Blokkene kan også anvendes som isolerende ydervægge, da blokkens overflade danner et godt grundlag for en videre behandling med puds.

Ubrudt skalmur
Er der kælder under huset, tilbyder H+H Fiboment en fundamentløsning med færdige sandwichelementer, som en del af deres Expan Råhus-system. Ved at have sandwichelementer i kælderen fortsættes skalmurens logik fra facade ubrudt også ned under jorden og sikrer på den måde en fundamentløsning med et minimum af kuldebroer.

Kældervæggene fremstilles som vandretstøbte sandwichelementer med både bagplade og forplade støbt i beton og leveres i størrelser op til 3000x6400 mm. Tykkelserne fås op til 400 mm, så ovenstående ydervæg kan være en 410 mm hulmur. De indbyrdes lagtykkelser kan vælges frit under hensyntagen til bæreevne og isoleringskrav. Forpladen kan vælges både højere og lavere end bagpladen samt være aftrappet, så den følger et faldende terræn.

Over jorden
Hovedparten af isoleringen består af trykfast polystyren, som vælges i kvalitet og stivhed efter jordtrykkets størrelse, mens de øverste 600 mm altid er mineraluld af hensyn til murbinderne, der holder for- og bagplade sammen i toppen.

Den del af sandwichelementet, der er under jorden, bør gives en traditionel overfladebehandling, da isoleringen ikke sikrer en drænende effekt, mens forpladen over jorden kan filtses eller pudses alt efter ønske om endeligt udseende.

Den elastiske fuge i elementsamlinger bør under jorden beskyttes med en bane asfaltpap.


@billed:Med sandwichelementer i kælderplan fortsættes skalmurens konstruktion også under jorden, hvorved kuldebroer minimeres.
@billed:Både for- og bagplade er af armeret beton, mens isoleringen øverst er af mineraluld og nederst polystyren.
@billed:Kuldebroer i fundamentet kan undgås ved at anvende Leca-blokken med en kerne af EPS-isolering

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Lind & Risør

    Lind & Risør

    Fra Typehus til Drømme Villa

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • FlotteGulve.dk a/s

    FlotteGulve.dk a/s

    Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Jacobi Tagtegl A/S

    Jacobi Tagtegl A/S

    Tysk kvalitets siden 1860!

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet