De fleste håndværksvirksomheder kan se frem til en periode med stabil ordreindgang, omsætning og beskæftigelse. Det fremgår af Håndværksrådets halvårlige byggeanalyse, der udsendes i dag.
28-05-2008
De fleste håndværksvirksomheder kan se frem til en periode med stabil ordreindgang, omsætning og beskæftigelse. Stigende renteniveau, stagnerende huspriser og kommunernes stramme økonomi tager til sammen toppen af byggeriets opsving. Der er således ikke udsigt til et byggeboom foreløbig.
Det fremgår af Håndværksrådets halvårlige byggeanalyse, der udsendes i dag.
Den samlede beskæftigelse i byggeriet forventes at falde fra 116.700 i 2001 til 115.600 i 2002.
Det støttede boligbyggeri er ramt af stramningerne i kommunernes økonomi. Omvendt skal kommunerne have færre penge op pr. nybygget bolig. Der er tale om to modsatrettede effekter. Her er det Håndværksrådets skøn, at nettoresultatet trods alt vil blive en beskeden fremgang i påbegyndelsen af offentligt støttede boliger i 2002.
”Vi forventer en stigning fra 6.500 støttede boliger i 2001 til 8.000 i 2002. Stigningen er fordelt mellem 600 flere andelsboliger og 900 flere almene boliger. Håndværksrådet
vurderer, at det støttede byggeri ville have ligget på godt og vel 9.000 boliger, hvis ikke der i februar var indgået en frivillig aftale mellem regeringen og KL om at trimme
kommunernes samlede budgetter for 2002 med 1 mia. kr.
Med udsigten til opstramningen i de kommunale budgetter er der endnu en god grund til at stimulere det private udlejningsbyggeri. Det kan faktisk kun gå for langsomt. Man
skal ikke færdes særligt længe ude i den virkelige verden for at indse, at der er en overskydende efterspørgsel efter boliger. Hertil kommer, at byggebranchen i øjeblikket
absolut har kapacitet til et forhøjet aktivitetsniveau uden risiko for overophedning”, siger økonom i Håndværksrådet Bo Sandberg.
Analysen peger i øvrigt på, at det fortsat er i den østlige del af Danmark, der er størst byggeaktivitet, mens det er på Fyn, at udsigterne for byggebranchen er mørkest. Det
meste af Jylland holder status quo i byggeaktiviteten, mens Vestsjællands amt er midt i et decideret byggeopsving.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Fra Typehus til Drømme Villa
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning og Miljøsanering
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet