UgensErhverv.dk

Interesse for køb af Vest-Wood

Visse af den store dørproducents større aktionærer forhandler om overdragelse af deres aktiepost.

28-05-2008

Visse af den store dørproducents større aktionærer forhandler om overdragelse af deres aktiepost.

Aktiemajoriteten i Vest-Wood, en af Europas største dørproducenter, er på vej til at blive solgt. Visse af selskabets større aktionærer forhandler om overdragelse af deres aktiepost, og selskabet anmodede derfor mandag 25. februar om, at selskabets aktier blev overført til observationslisten på Københavns Fondsbørs.

Der forhandles overdragelse af aktierne til 266 kr. pr. aktie. Det er Industri Kapital 1994 Ltd., der på vegne af deres investorer i Industri Kapital 1994 Fonden og på vegne af T.

Bækgaard Holding og Capital Group Plc., der repræsenterer omkring 30 procent af aktiekapitalen, forhandler om overdragelse af denne aktiepost. Forhandlingerne foregår med en nordisk baseret finansiel/industriel investor.

Bestyrelsen oplyser over Københavns Fondsbørs, at den er blevet kontaktet af investorer, der uafhængigt af hinanden har udtrykt interesse i selskabet. Det har medført, at bestyrelsen har indledt sonderinger med henblik på at afdække mulighederne for at skabe yderligere værdier til Vest-Woods aktionærer ved et eventuelt salg af selskabets aktier.

Danske Securities er rådgiver i processen.

Desuden har bestyrelsen indvilget i, at der foretages en bekræftende undersøgelse af selskabet, som gør det muligt for en potentiel køber at fremsætte et købstilbud til alle selskabets aktionærer.

For en uge siden blev Vest-Wood aktien handlet i 200, men i sidste uge var der livlig aktivitet i aktien, hvilket fortsatte mandag. Der var således købere til kurs 248.
Det er kun kort tid siden, Vest-Wood offentliggjorde sit resultat for første halvår af regnskabsåret 2001/2002. Halvårsoverskuddet efter skat var på 59,4 mio. kr., nogenlunde det samme som året før, hvorimod omsætningen faldt til 913 mio. kr. fra 962 mio. kr.

- jhan.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet