UgensErhverv.dk

TIB: Valgløfter rammer hårdt på byfornyelsen

Byfornyelsen står for skud. VK lægger op til kraftige besparelser på byfornyelsen, der kan se frem til at blive reduceret fra 2 til 1.250 milliarder kroner.

28-05-2008

Byfornyelsen står for skud. VK lægger op til kraftige besparelser på byfornyelsen, der kan se frem til at blive reduceret fra 2 til 1.250 milliarder kroner.

- Besparelsen vil især ramme den tunge del af byfornyelsen. 1000 færre boliger vil i år blive vedligeholdt. Det er både perspektivløst og kortsigtet. Boligerne stopper jo ikke med at forfalde, når man lader stå til. Jeg kan heller ikke få øje på én eneste krone, som VK har afsat til nye kvarterløftsprojekter i de hårdt belastede boligområder. Finansloven byder desværre på flere perspektivløse besparelser, der rammer forskning og udvikling inden for byfornyelsen og byøkologi, siger formand Arne Johansen, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB).

Han mener, at regeringens besparelser, som skal være med til at finansiere V og K valgløfter, er meget betænkelige, fordi de ikke kan undgå at lamme udvikling og nytænkning inden for byfornyelsen:

Bevillingen til forskning, udredning og forsøg inden for byfornyelse skæres ned fra 10 til 3.4 millioner kroner i 2002.

Dansk Arkitektur Center videreføres, men må vinke farvel til en masse tilskud til aktiviteter: Udviklingsprojekter (7.35 mio. kr.), Forskning i byudvikling, bymiljø og byøkologi (1 mio. kr.), BYG-ERFA (1.5 mio. kr.), Forskning vedrørende alment byggeri (7 mio. kr.) og Forsøgsbyggeri (1 mio. kr.).

VK vil også spare økologisk byggeri ud af finansloven. I 2001 afsatte staten 20 millioner kroner til økologisk byggeri, men VK har ingen planer om at videreføre støtten til økologerne.

Nedlægges: Sekretariater for kvarterløft nedlægges, byudviklingspuljen reduceres fra 50 til 6 millioner kroner, BUR, Byforum, Offentlige forskningsråd vedrørende byer og byggeri, Faglig følgegruppe for hjemløse.

Støtte fjernes: Center for Tværkulturel Boligarbejde, Byplanlaboratoriets Bibliotek, Boligtrivsel i Centrum.

På observationslisten: Dansk Arkitektur Center, Dansk Design Center, Dansk Center for Byøkologi (fortsætter fem år mere) og Arkitektur Instituttet.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet