UgensErhverv.dk

Russere interesseret i vinduer

Den danske vinduesindustri har gode muligheder på det stadig voksende russiske marked.

28-05-2008

Den danske vinduesindustri har gode muligheder på det stadig voksende russiske marked.

Af journalist Jørgen Hansen.

Efter den økonomiske krise for tre år siden faldt det russiske vinduesmarked med over 17%. Siden er det gået langsomt, men støt frem igen, og det forudses, at det i gennemsnit vil vokse med knap to procent om året frem til 2003.

Det fremgår af en ny markeds- og industriundersøgelse om det russiske vinduesmarked foretaget af det internationale analysefirma InterConnection Consulting.

Det russiske marked har et stort økonomisk potentiale med sine 147 mio. indbyggere og et areal 48 gange større end Tyskland.

I Rusland blev der i 2000 solgt omkring 4.706 mio. vinduesenheder, repræsenterende en stigning på 1,9% i samlet mængde i forhold til året før.

Trævinduer dominerer markedet og har således en andel på 59,4% af samtlige vinduer. Herefter følger metalvinduer med 37,9%. Pvcvinduer er fortsat et nicheprodukt i Rusland og har kun 2,6% af salget. Aluvinduer er ikke særlig meget fremme endnu – faktisk er de nede på 0,3% af det totale marked.

InterConnection venter en vækst i det totale salg på 1,8% i år og 1,7% næste år.
Samtidig ventes det, at der ikke vil ske større forskydninger i markedsforholdet mellem de enkelte vinduesmaterialer. Dog ventes pvcvinduer at få en marginal stigning til 3,1% af det totale marked.

Stort marked
Den strategiske betydning for europæiske vindueskomponentproducenter ved at komme ind på det russiske marked er åbenlys.

I 2000 var bruttonationalproduktet pr. indbygger 1.700 US-dollars i Rusland, mens det var 22.500 US-dollars i EU-landene.

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er altså p.t. i Rusland kun omkring 7,5% af EU’s, men det forudses, at Rusland vil være i stand til gennem de næste 15-20 år at forbedre sin økonomi til omkring 25% af det europæiske niveau.

På den baggrund mener InterConnection, at potentialet for vinduesmarkedet vil vokse til omkring 16 mio. enheder i Rusland. Det er meget tæt ved den aktuelle størrelse på det tyske marked.

Vinduer bliver primært solgt gennem store byggevirksomheder, da den private sektor endnu ikke spiller nogen væsentlig rolle. 70% af vinduer solgt i Moskva og St. Petersborg benyttes i eksisterende byggeri, resten i nybyggerier.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet