Dansk producent af byggesystemer i stål køber to svenske virksomheder.
28-05-2008
Af journalist Jørgen Hansen
De store bygge- og entreprenørvirksomheder opererer i dag i hele Skandinavien, og byggemarkedskæderne går i samme retning.
- Vi har længe set udviklingen komme, og vores strategi har været at blive totalleverandør på det skandinaviske marked. Det har vi arbejdet målrettet på siden 2000, og målet er nu nået.
Det siger adm. direktør Tommy Bøgehøj, Inter Profiles, der for to år siden tog det første skridt ved at købe den største norske stålprofilproducent Sitas Profil i Skien og nu har købt de to svenske virksomheder Erik Olsson & Söner i Halmstad og Temahallen i Vinslöv.
Erik Olsson & Söner er en af de førende svenske virksomheder indenfor fremstilling af coatet stål, mens Temahallen fremstiller stålspær til industri-, erhvervs- og landbrugsbyggeri.
- Med opkøbet har vi og Corus Byggesystemer Skandinavien, som vi er skandinavisk hovedkontor for, det suverænt bredeste og dybeste produktprogram i Skandinavien.
Tommy Bøgehøj oplyser videre, at ved siden af strategien om at dække hele Skandinavien har der været arbejdet på at kunne levere færdige byggesystemer i stål.
- I Danmark gør vi det i samarbejde med en partner, og nu får vi muligheden for at gøre det samme i Sverige med udgangspunkt i egen virksomhed.
Med opkøbet af de to svenske virksomheder venter gruppen en samlet skandinavisk omsætning på omkring en halv milliard kroner om året og en pæn stigningstakt, både som følge af gevinsten ved etableringen af den skandinaviske gruppe, og fordi markedet for stål til byggeriet er stigende.
Gruppen har nu et omfattende program af profilerede trapez- og sinusplader, højprofiler til varmtagkonstruktion og sandwichelementer, hvortil kommer levering af spær, kassetter, åse og etageadskillelser. Desuden er der et bredt program af såkaldte arkitektprodukter til det mere eksklusive byggeri, hvor man ifølge Tommy Bøgehøj leder efter et mere præcist og egenartet udtryk.
Når det gælder overfladebelægning, er der udviklet en speciel belægning, Scintilla, hvor der tilbydes 30 års garanti.
CBSS kan kombinere bærende byggekonstruktioner med tag- og facadebeklædning, hvor alt produceres på egne fabrikker. Der tilbydes et færdigt system til bygning af haller i stål.
Udover alle byggekomponenter til hallerne kan virksomheden tilbyde modulbaserede løsninger, som er dimensioneret i et kalkulationsprogram, som sikrer minimalt materialeforbrug, men som samtidig kan tilpasse byggeriet, så det passer til ønskerne.
- Generelt mærker vi meget tydeligt, at stadig flere af vores store kunder ønsker at lave aftaler, som gælder flere lande, og som kræver, at vi kan servicere dem med produktion i hvert enkelt land. Det bliver vi nu i stand til, og jeg er overbevist om, at det vil give os et godt løft i markedet, slutter Tommy Bøgehøj.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs september 2026 udgaven her
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Fra Typehus til Drømme Villa
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet