UgensErhverv.dk

Stort fald i forbruget af trykimprægneret træ

Alt for unuanceret debat og ulogisk lovgivning omkring trykimprægneret træ – alle kan trygt anvende træ, der er trykimprægneret i Danmark, siger direktør.

28-05-2008

Alt for unuanceret debat og ulogisk lovgivning omkring trykimprægneret træ – alle kan trygt anvende træ, der er trykimprægneret i Danmark, siger direktør.

Af journalist Jørgen Hansen

Forbruget af trykimprægneret træ er faldet voldsomt i Danmark, og det har både de otte fabrikker, der imprægnerer træ i Danmark, og importører af imprægneret træ for alvor kunnet mærke.

Det samlede forbrug af dansk og importeret trykimprægneret træ er på kort tid faldet fra 250.000 m3 til 210-220.000 m3. I 2001 blev der på de danske fabrikker trykimprægneret 144.000 m3 træ, hvor det tidligere har været oppe på omkring 220.000 m3.

- Der har jo været ført en række kampagner mod brug af trykimprægneret træ, bl.a. Miljøstyrelsens ’Træ uden kemi’, som meget målrettet har forsøgt at minimere anvendelsen af trykimprægneret træ. Samtidig har der været en øget interesse for at bruge alternative træsorter og metoder, siger Michael Nørgård, direktør i Collstrop A/S og formand for Dansk Træbeskyttelse.

Han synes, der i Danmark har været en meget unuanceret debat omkring trykimprægneret træ, og at den danske lovgivning på mange punkter er ret ulogisk.
I Danmark har der været anvendt traditionel trykimprægnering i mere end 40 år. I begyndelsen anvendte man udelukkende CCA (kobber, krom og arsén).

- Mængden af aktivstof var så stort, at det imprægnerede træ fik en holdbarhed på mere end 50 år, og det var i og for sig godt, men til en masse anvendelsesområder var det et overforbrug af aktivstoffer samt en beskyttelse, der var helt unødvendig.

- Derfor blev der i 1989 indført NTR klasser, så forbruget af aktivstoffer blev tilpasset det område og den risiko, træet skulle anvendes til. Udsat træ skulle således imprægneres med større mængder imprægneringsmiddel end træ, der ikke er udsat. NTR-mærkningen blev samtidig et garantimærke, hvor der var kontrol på både det imprægnerede træ og de virksomheder, der udfører imprægneringen.

- I dansk trykimprægneret træ er der kobber, som gør træet grønt. Kobber er et grundstof, som også er mikronæringsstof for både mennesker, dyr og planter. Prøv at se på deklarationen på vitaminpiller, dyrefoder eller den kunstgødning, der strøs ud på græsplænen.

Michael Nørgård siger videre, at i trykimprægneringen anvendes kobber, fordi det er særdeles effektivt over for svampe, der angriber træ, og fordi det bliver i træet i årevis og derfor beskytter i mange år. Kobber er anvendt på en masse ministerielle bygninger og slotte, bl.a. Christiansborg, Rosenborg og Børsen.

Forskelsbehandling
I 1991 blev der indgået en aftale mellem TOP, TUN, imprægneringsbranchen og Miljøstyrelsen, hvor arsén blev fjernet fra den danske trykimprægneringsproduktion. Det var stadig både lovligt og muligt at importere de nu forbudte stoffer i Danmark – forbudet mod import trådte først i kraft 1. januar 1998.

1.januar 1997 blev krom forbudt i den danske trykimprægnering.
- Det er stadig lovligt og muligt at importere trykimprægneret træ med krom til det danske marked, og der er ikke udsigt til, at det forbydes.

- Det er vilkår, der gør det vanskeligt at drive imprægneringsvirksomhed i Danmark, og når det sammenlignes med miljøkrav til produktionsstederne, som er de skrappeste i hele verden, er det svært at opretholde en fornuftig og konkurrencedygtig imprægneringsindustri, mener Michael Nørgård.

Han oplyser videre, at der naturligvis konstant arbejdes med alternative metoder, men ønsket har hele tiden været, at holdbarheden skal være i orden og gerne den samme, som kendes med traditionelle midler og metoder.

Bortskaffelse
Alt træ, der er behandlet med træbeskyttelse, skal ifølge en bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen i maj 2001 ved bortskaffelse deponeres. Der skelnes ikke mellem de enkelte imprægneringsmetoder, eller hvilke midler der har været anvendt til træet.

- På den måde blander man trykimprægneret, vakuumimprægneret og dybimprægneret træ sammen med træ, der er behandlet med et træbeskyttelsesmiddel ved almindelig behandling med pensel. Man skelner heller ikke, om der ved behandlingen har været anvendt midler, der ikke længere er lovlige eller de midler, der anvendes i dag, hvad enten det er metaller eller andre former for fungicider.

Ingen kendte skader
Han fremhæver, at danskimprægneret træ gennem årene har bevist sin holdbarhed, og gennem udvikling og forandring er det i dag et produkt, der er risikovurderet og godkendt af Miljøstyrelsen.

De eneste steder, der findes begrænsninger i anvendelsen, er i direkte kontakt med fødevarer og foderstoffer.
- Der er anvendt utroligt mange kubikmeter trykimprægneret træ i Danmark, og der er ingen kendte skader, som kan henvises til trykimprægneret træ. Derfor kan man trygt anvende træ, der er trykimprægneret i Danmark, så man får et stykke grønt træ, der holder i mange år.

Forbrugerne har været henvist til bl.a. cedertræ og lærketræ, men ifølge Michael Nørgård er det ikke så holdbart, som det påstås. Samtidig er det et spørgsmål, hvad der belaster miljøet mest, når imprægneret træ sammenlignes med uimprægneret træ og alternative træsorter.

- Jeg er ikke overbevist om, at træ, der transporteres mange tusinde kilometer fra enten Rusland eller Amerika, på hverken kort eller længere sigt er mere miljøvenligt end nordisk fyrretræ, som imprægneres med risikovurderede og godkendte midler, slutter Michael Nørgård.

Brochurer

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • Jacobi Tagtegl A/S

    Jacobi Tagtegl A/S

    Tysk kvalitets siden 1860!

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • ABVAC A/S

    ABVAC A/S

    Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

3F: Arbejdsmarkedsfond har spillet fallit

Underbetaling hos underentreprenør har ingen konsekvens for hovedentreprenører. Ifølge 3F er det en gratis omgang for hvervgivere at vælge underleverandører, der underbetaler uorganiserede, udstationerede kolleger

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen