UgensErhverv.dk

Hurtigere montage

Få elementer i nyt montagesystem til isolering af hal- og lagerbyggerier.

28-05-2008

Få elementer i nyt montagesystem til isolering af hal- og lagerbyggerier.


Effektivitet, tid og pris er nøglebegreber i byggebranchen, og der stilles hele tiden nye krav til, at byggerier skal kunne rejses hurtigere end hidtil.

Det er baggrunden for udviklingen af et montagesystem til isolering af hal- og lagerbyggerier. Det er Rockwool, der lancerer Rock Profilsystem, som det kaldes.

Det er nyt på det danske marked, men i Tyskland og Holland står allerede over en million kvadratmeter byggeri med systemet. Det består af meget få elementer, hvilket sikrer hurtigere montage og holdbar isolering uden kuldebroer.

Et af de første steder i Danmark, hvor det er blevet benyttet, er på en ny tømmerskole i Kolding. Det er et mindre halbyggeri på 600 m2, hvor hele facaden blev isoleret i én enkelt arbejdsgang.

- Kernen i systemet består af en dobbelt isoleringsbatt, hvor den bløde del stoppes ind i en stålkonstruktion, og den hårde del af batt’en er falset, så de yderste stålprofiler falder på plads af sig selv og danner både afstands- og vindliste, oplyser projektchef Kurt Kidholm, TC Entreprise, Vejen, der har tænkt sig at indtænke systemet i fremtidige licitationer.

Han mener, at systemet er perfekt til hal- og lagerbyggerier. Ved den nye tømmerskole fungerede alt, som det skulle.

- Det er nemt at arbejde med og væsentligt hurtigere at sætte op end de hidtidige løsninger, hvor man skal arbejde med langt flere lag.

Kassetter af aluminium fastgøres på den bærende konstruktion. Kassetterne isoleres med Rockwool Profilbatts, hvorefter yderbeklædningen sættes på og fastgøres med særlige Rock Profilskruer.

Det er patenterede, specialfremstillede afstandsskruer, som gør forboring overflødig. De er korrosionsfri med UV-beskyttet nylonhoved og findes i mange farver. Brandklassifikation er BS 60.

Systemet er det seneste eksempel på, at virksomheden hele tiden udvikler sig. I højere og højere grad leveres hele isoleringsløsninger, hvor kundens behov tænkes ind i alle arbejdsprocesser omkring selve isoleringen.

- Vi udvikler til stadighed vore produkter og forsøger at give kunderne isolering, der er nyskabende og helt i top. Med det nye system kan arbejdet næsten ikke blive lettere, mener salgschef Thomas Bøg-Jeppesen.

-jhan



Det nye system består af få elementer, der i én og samme arbejdsgang giver et hurtigt og holdbart resultat uden kuldebroer.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet