Rene mafiametoder

Et stigende antal medlemmer i Danske Snedker- og Tømrermestre kommer i klemme og risikerer lukning, fordi hovedentreprenøren eller bygherren ikke vil betale slutregningen.

28-05-2008

Et stigende antal medlemmer i Danske Snedker- og Tømrermestre kommer i klemme og risikerer lukning, fordi hovedentreprenøren eller bygherren ikke vil betale slutregningen

Af journalist Jørgen Hansen

Stadig flere medlemmer af Danske Snedker- og Tømrermestre risikerer at måtte lukke, fordi de kommer i klemme, når slutafregningen med hovedentreprenøren eller bygherren skal gøres op.

- Vi får et stigende antal klager fra medlemmerne over hovedentreprenører, der ikke vil betale slutregningen. Der er klart en tendens til, at flere kommer i ’vridemaskinen’. Til tider opdager vi det, når et medlem ikke har betalt kontingent. Når vi går vedkommende på klingen, fortæller han, at han er ved at blive vredet rundt i maskineriet.

- Måske er det, fordi konjunkturerne strammer, og at det går knap så godt. Vi ved jo, at store entreprenører med milliardomsætning kun kommer ud med få millioner i overskud, hvis der da i det hele taget er overskud.

- Samtidig bliver konkurrencen jo stadig hårdere, siger tømrermester Erik Jensen, formand for Danske Snedker- og Tømrermestre, medlemsorganisation under Håndværksrådet.

Modkrav

Ifølge DSF er fremgangsmåden stort set ens fra gang til gang.
Når bygherren eller hovedentreprenøren modtager slutregningen, eksempelvis på 500.000 kr., har de altid et modkrav. I det konkrete eksempel med den halve million var det på 100.000 kr.

- Det helt store problem er imidlertid, at hovedentreprenøren ikke vil udbetale de 400.000 kr., før underentreprenøren har accepteret modkravet på de 100.000 kr.

- Enkelte virksomheder kalder det for rene mafiametoder, som bygherre og hovedentreprenør benytter for at få deres eget underskud delt ud på uskyldige virksomheder, der risikerer at måtte lukke på denne baggrund.
I DSF er fornemmelsen, at det er et udtryk for en bevidst handling fra modpartens side.

- Bygherren eller hovedentreprenøren ved, at nu er det ikke længere muligt for håndværksvirksomheden at standse arbejdet, idet man er færdig, og som sådan ikke kan genere selve byggeriet.

- Både håndværksvirksomheden og modparten ved, at hvis man ikke finder en forligsmæssig løsning på betalingsproblemet, kan der gå lang tid, inden en voldgiftsret har taget stilling til striden.

- Det eneste, der er sikkert – udover at det tager lang tid - er, at det koster mange penge til såvel voldgiftsretten som advokater.

Få alt i kontrakten

Erik Jensen nævner, at der ofte kan opstå tvister, hvor hovedentreprenøren mener, der er ydelser til gode. Altså arbejde, der efter entreprenørens opfattelse skulle have været udført.
Det kan også være uenighed om fællesudgifter - driften af byggepladsen med rengøring, strøm, container m.v.

- Underentreprenøren skal sikre sig, at alt står opført i en kontrakt, og at han har sat sig grundigt ind i den. Det er entreprenøren, der prisfastsætter manglerne, og parterne kan strides i lang tid. Hvis der er tale om et større beløb, kan den mindre mester gå ned undervejs.

Gardering

Danske Snedker- og Tømrermestre råder medlemmerne til fremover at forlange at få en betalingsgaranti efter AB 92, §7.

- Kun hvis man har denne bankgaranti fra modpartens side, har man sikkerhed for at få sine penge, og man har samtidig en mulighed for via AB’s regler at få voldgiftsrettens eller en sagkyndig bedømmelse af berettigelsen af kravet.

Garantiens størrelse afhænger af kontraktens størrelse og byggeperioden. Fordelen ved garantien er ifølge DST så stor, at det i visse tilfælde kan betale sig at tilbyde modparten at betale omkostningerne, der er forbundet hermed.

- Det er DST’s opfattelse, at det er bedre at sige nej til at arbejde for en hovedentreprenør, der ikke vil stille betalingsgaranti efter AB 92. Vi har efterhånden hørt om for mange virksomheder, som er kommet i klemme hos de bygherrer eller hovedentreprenører, der ikke vil udstede en betalingsgaranti.

Erik Jensen vil dog godt slå fast, at ’masser af hovedentreprenører laver entrepriser, hvor alt bare kører på skinner derudaf’. Han vil samtidig heller ikke sætte navn på entreprenører, som der er uheldige episoder med.

Uacceptabelt

Direktør Mogens Hansen, Erhvervsafdelingen, Danske Entreprenører, slår fast, at skyldige beløb skal betales.

- Det er uacceptabelt at holde beløb tilbage, som overstiger, hvad der kan være af mangler. Gør nogen alligevel det, bliver det særdeles omkostningstungt for vedkommende i en voldgiftssag, som jo vil blive tabt med et brag.

- Voldgiftssager er dyre. Taberen kan ud over salær til egen advokat komme til at betale omkostninger til voldgiftsretten og blive pålagt at betale omkostninger til modparten.

- Ingen vil være interesseret i at tabe en sag. Hertil kommer, at forrentningen af de skyldige beløb er ganske pæn, højere end på f.eks. renten på obligationsmarkedet.

- I øvrigt er det min generelle holdning, at voldgiftssager ikke bliver trukket i langdrag af modparten. Skulle det ske, at en sag træneres (trækkes i langdrag, red.) af modparten, er det vigtigt, at ens egen advokat ikke blot lader stå til, men gør det nødvendige, slutter Mogens Hansen.