En enig dommerkomité har udpeget den verdenskendte arkitekt, Zaha Hadid, som vinder af Kulturministeriets og Ordrupgaards konkurrence om en tilbygning til museet.
28-05-2008
En enig dommerkomité har udpeget den verdenskendte arkitekt, Zaha Hadid, som vinder af Kulturministeriets og Ordrupgaards konkurrence om en tilbygning til museet.
Zaha Hadid har baseret sit projekt på en strategi, hvor landskabet afkodes, fortolkes og oversættes til diagrammer, som dernæst fører til dannelsen af en række strukturmodeller. Gennem denne arbejdsmetode er det lykkedes at indarbejde de komplekse programkrav i en elegant, rummelig form med arkitektonisk overraskende bevægelsesforløb. Dommerkomitéen har desuden lagt vægt på projektets respekt for Ordrupgaards unikke karakter. Der er tale om et suverænt arkitektonisk udtryk, der ikke blot vil være en oplevelse i sig selv, men også befordre ekstraordinære oplevelseskvaliteter omkring præsentationen af museets kunstværker.
Når Ordrupgaard i dag står over for et tilbygningsprojekt, har det ikke blot sin årsag i samlingens pladsproblemer, men i mindst lige så høj grad i dens bevaringsproblemer, idet den kostbare franske samling lider under manglende muligheder for at styre lys, luftfugtighed og temperatur.
Ordrupgaards tilbygning skal derfor give mere plads til og bedre bevaringsforhold for den franske samling, der er blandt de fineste i Nordeuropa. Særudstillingerne bliver også tilgodeset, og fremover vil de ikke længere forudsætte, at de franske malerier hver gang tages ned fra sine vægge i det eksisterende galleri. Tilbygningen skal desuden indeholde publikumsfaciliteter, foyer, café/restaurant og en multianvendelig sal, der bl.a. skal bruges til foredrag, skolebesøg m.m.
I alt skal der bygges 1.150 m2.
Zaha Hadid er arkitekt, designer og maler. Hun er født i 1950, har tegnestue i London, underviser som professor i Wien og har opnået stor anerkendelse for en række bygningsprojekter. Bedst kendt til dato er hendes Vitra brandstation i Weil am Rhein, Tyskland (1993) – et kultsted for arkitekturstuderende og –entusiaster.
Udover brandstationen i Vitra har Zaha Hadid senest markeret sig med Mind Zone ved Millenium Dome, Greenwich, London (1999). Som arkitekt har hun udforsket arkitekturens grænseområder i en række konkurrencer og har bl.a. vundet The Peak, Hong Kong (1983), Thames Water/Royal Academy Habitable Bridge Competition (1996), the Rosenthal Center for Contemporary Art, Cincinnati (1998), Centre for Contemporary Arts i Rom (1999) og Bergisel Ski-jump i Østrig (1999).
Aktuelt arbejder hun på projekter som: en offentlig plads i Barcelona, en stor brokonstruktion i Abu Dhabi, et landskabsdesign til Strasbourg Tramway, et Science Center i Wolfsburg og en færgeterminal i Salerno. Derudover har hun lavet udstillingsdesigns, f.eks. ”The Great Utopia” til Guggenheim Museum, New York (1992), Venice Biennale Masters Pavillon (1996) og installationen ”Meshwork” til Villa Medici-haverne i Rom (2000).
Den ny tilbygning får stor betydning for Ordrupgaard, og museet glæder sig til en dag – i 2004 – at kunne præsentere publikum for dette arkitektonisk ekstraordinære hus. Konkurrencedeltagernes projekter udstilles fra 30. oktober til 18. november 2001, tirsdag - søndag kl. 13 - 17


Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning og Miljøsanering
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet