28-05-2008
Af Niels Nielsen, Arkitekt maa
Før i tiden var tage af metalplader et velkendt syn på landet, hvor de karakteristiske såkaldte pandeplader afløste de brandfarlige stråtage, der hidtil havde været bondens foretrukne materiale på taget af lader og stalde. Det fugtige danske klima stillede imidlertid store krav til pladerne, som var fremstillet af tyndt blik uden videre overfladebehandling. Krav de derfor ikke kunne efterkomme. Efter bare få år kunne de være rustne og gennemtærede.
Afløseren blev i mange tilfælde bølgeplader i asbest og senere eternit. Det faktum, at asbest og eternit gennem de senere år dels har vist sig henholdsvis sundhedsskadeligt og uholdbart kombineret med en større viden om, hvordan stål kan beskyttes mod korrosion, har betydet, at materialet igen er blevet aktuelt.
Formes frit
I forhold til mange af de traditionelle byggematerialer har stål den egenskab, at det kan formes meget frit. Det bølgeformede tværsnit, som ofte kendetegner materialet i pladeform og også kendes fra andre pladetyper, er først og fremmest konstruktivt begrundet. Bølgeformen afstiver pladen og optimerer bæreevnen i forhold til materialeforbrug og vægt. At bølgeformen af udseende også minder om det traditionelle tegltag kan ses som en sidegevinst.
I dag er det da også muligt at lave et ståltag, der kan mime et tegltag perfekt. Nogle kan måske synes, det er en ringe erstatning for den ægte vare, men da kvadratmeterpris og krav til spærkonstruktion ofte er noget mindre krævende for stål end tilfældet er med tegl, kan det være et realistisk alternativ.
Vægten afgørende
En af grundene til at stål i de senere år har vundet frem på bekostning af andre pladematerialer, er netop på grund af sin lave vægt pr. kvadratmeter. Materialet bliver herved velegnet til at lægge oven på en eksisterende konstruktion. Enten kan det gamle tag fjernes, eller også kan ståltaget lægges direkte oven på det gamle tag. I begge tilfælde skal der anvendes nye lægter. Skal det nye tag lægges oven på, skal det gamle tag være et plademateriale med en fast og jævn overflade.
Stålpladerne vejer, alt afhængig af den enkelte producent, omkring 5,5 kg pr. m
Store længder
En anden egenskab ved stålpladerne er, at de kan leveres i længder op til seks meter. Dette gør, at et helt tag kan dækkes med ganske få plader. Særligt hvis der er tale om store tagflader uden små detaljer, som tilfældet ofte er med lade- eller lagerbygninger. Dette er ikke kun økonomisk attraktivt, men gør også, at antallet af samlinger, hvor der er stor risiko for byggeskader, minimeres. Til sammenligning fås eternitplader i to længder på henholdsvis 122 og 61 cm.
Jo længere pladerne bliver, jo tilsvarende sværere bliver de dog også at håndtere. Det anbefales dels at benytte sig af mekaniske hjælpemidler til at løfte og dels at holde længderne på højst tre meter. Pladerne findes også i små, håndterbare længder på 91 cm, der er velegnede til gør-det-selv folk.

Tagplader i stål har så lav en vægt pr. kvadratmeter, at de kan lægges direkte oven på et eksisterende tag.

Før i tiden var de karakteristiske pandeplader et velkendt syn på landet.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs september 2026 udgaven her
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Fra Typehus til Drømme Villa
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning og Miljøsanering
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet