Tradition for stål

28-05-2008

Af Niels Nielsen, Arkitekt maa

Før i tiden var tage af metalplader et velkendt syn på landet, hvor de karakteristiske såkaldte pandeplader afløste de brandfarlige stråtage, der hidtil havde været bondens foretrukne materiale på taget af lader og stalde. Det fugtige danske klima stillede imidlertid store krav til pladerne, som var fremstillet af tyndt blik uden videre overfladebehandling. Krav de derfor ikke kunne efterkomme. Efter bare få år kunne de være rustne og gennemtærede.

Afløseren blev i mange tilfælde bølgeplader i asbest og senere eternit. Det faktum, at asbest og eternit gennem de senere år dels har vist sig henholdsvis sundhedsskadeligt og uholdbart kombineret med en større viden om, hvordan stål kan beskyttes mod korrosion, har betydet, at materialet igen er blevet aktuelt.

Formes frit
I forhold til mange af de traditionelle byggematerialer har stål den egenskab, at det kan formes meget frit. Det bølgeformede tværsnit, som ofte kendetegner materialet i pladeform og også kendes fra andre pladetyper, er først og fremmest konstruktivt begrundet. Bølgeformen afstiver pladen og optimerer bæreevnen i forhold til materialeforbrug og vægt. At bølgeformen af udseende også minder om det traditionelle tegltag kan ses som en sidegevinst.

I dag er det da også muligt at lave et ståltag, der kan mime et tegltag perfekt. Nogle kan måske synes, det er en ringe erstatning for den ægte vare, men da kvadratmeterpris og krav til spærkonstruktion ofte er noget mindre krævende for stål end tilfældet er med tegl, kan det være et realistisk alternativ.

Vægten afgørende
En af grundene til at stål i de senere år har vundet frem på bekostning af andre pladematerialer, er netop på grund af sin lave vægt pr. kvadratmeter. Materialet bliver herved velegnet til at lægge oven på en eksisterende konstruktion. Enten kan det gamle tag fjernes, eller også kan ståltaget lægges direkte oven på det gamle tag. I begge tilfælde skal der anvendes nye lægter. Skal det nye tag lægges oven på, skal det gamle tag være et plademateriale med en fast og jævn overflade.

Stålpladerne vejer, alt afhængig af den enkelte producent, omkring 5,5 kg pr. m2. Til sammenligning vejer en eternitplade lidt over det dobbelte. Grunden til den forholdsvis lave vægt er, at stål er et utroligt stærkt materiale, og tykkelsen på pladerne kan derfor holdes helt nede på så lidt som en halv millimeter.

Store længder
En anden egenskab ved stålpladerne er, at de kan leveres i længder op til seks meter. Dette gør, at et helt tag kan dækkes med ganske få plader. Særligt hvis der er tale om store tagflader uden små detaljer, som tilfældet ofte er med lade- eller lagerbygninger. Dette er ikke kun økonomisk attraktivt, men gør også, at antallet af samlinger, hvor der er stor risiko for byggeskader, minimeres. Til sammenligning fås eternitplader i to længder på henholdsvis 122 og 61 cm.

Jo længere pladerne bliver, jo tilsvarende sværere bliver de dog også at håndtere. Det anbefales dels at benytte sig af mekaniske hjælpemidler til at løfte og dels at holde længderne på højst tre meter. Pladerne findes også i små, håndterbare længder på 91 cm, der er velegnede til gør-det-selv folk.


Tagplader i stål har så lav en vægt pr. kvadratmeter, at de kan lægges direkte oven på et eksisterende tag.


Før i tiden var de karakteristiske pandeplader et velkendt syn på landet.