Dansk byggeri ikke på vej mod discount

Det er nok sandt, at arkitekten ikke længere får en hovedrolle i byggeriet – der skal være plads til alle.

28-05-2008

Det er nok sandt, at arkitekten ikke længere får en hovedrolle i byggeriet – der skal være plads til alle.

Af adm. direktør Erik Ross Pedersen, Danske Entreprenører

I majnummeret af Byggeri meddeles det med brask og bram, at nu får vi ulykkeligvis flere totalentrepriser, for det har regeringen lagt op til med sin task force redegørelse om det dyre danske byggeri, og dén vej bærer det også, at de store entreprenørvirksomheder i Danmark nu fusionerer og bliver endnu større.

Tilbage står ifølge Byggeri arkitekterne – som riddere uden frygt og dadel og forsvarere af den gode smag – og må græmme sig over, at de mister indflydelse.

Ja ifølge Byggeri er arkitekterne enige om, at det snart vil gå helt galt med byggeriets kvalitet, medmindre arkitekten får en hovedrolle.

Forældet forestillingsverden
Den tror vi ikke på i Danske Entreprenører. Vi nægter at tro, at danske arkitekter er så konservative i deres tankegang, at de vil holde fast i en forældet forestillingsverden, hvor byggeriets parter er modstandere og stædigt skal forsøge at hævde sig over for hinanden. Vi tror på, at arkitekterne ved bedre, og at de ved, at vejen til indflydelse i morgendagens byggeerhverv går gennem samarbejde og åbenhed overfor andres ideer.

Der er ingen modsætning mellem god arkitektur og den udvikling af byggeerhvervet, task force-redegørelsen lægger op til. Skulle der være en modsætning, så er det en kunstig sådan!

Det nye er samspillet i branchen
De forandringer, der er på vej i byggebranchen, handler ikke om, at nu vil entreprenørvirksomhederne til at overtage det hele. Selvfølgelig er det korrekt, at entreprenørbranchen som så mange andre brancher i dag præges af stigende koncentration. Det ser vi også i rådgiverbranchen og blandt materialeproducenter og –forhandlere.

Nej det, der for alvor er nyt, er, at samspillet mellem disse forskellige parter redefineres. Det kan man i arkitektstanden vælge at betragte som en trussel, men det vil være uendeligt mere produktivt, såfremt arkitekterne i stedet vælger at betragte det som en udfordring og som noget spændende nyt i en sektor, der ellers på mange måder har været fastfrosset i fortidige begreber.

Forslagene i task force-redegørelsen lægger sig tæt op ad erhvervets egne konklusioner fra det spændende arbejde i Projekt Hus, der tilsyneladende fuldstændig overses i Byggeri. Det er tanker, der er kommet til os fra USA og Storbritannien, hvor man har gjort op med fortidens produktionsformer og i stedet har fundet sammen i et samarbejde, der betegnes som partnering.

Disse tanker møder bred opbakning fra så godt som alle parter i byggeprocessen, og der er grund til at glæde sig over dette fodslag, der ellers har været så sjældent i vor sektor.

Skal gå over til tidligt udbud
Partnering fører til en ændring i bygherrens udbud og i entrepriseform, såfremt man til fulde skal høste fordelen heraf, men partnering er ikke synonymt med totalentreprise, om end der ikke er noget galt med totalentreprisen som sådan.

Partnering er et ligeværdigt samarbejde mellem byggeriets parter, der skal finde sammen i leverancehold, som hver især kan rendyrke deres egne tekniske løsninger på byggeprocessens udfordringer.

Skal bygherren indhøste fordelen af sådanne leverancehold, skal han gå over til en udbudsform, der er kendt som tidligt udbud, hvor han mere beskriver funktionskrav i byggeriet end stiller krav til, hvordan selve byggeprocessen skal forløbe.

Brug af partnering vil være en stor forandring og ikke mindst en voldsom forbedring i forhold til den gængse praksis i byggeriet. Først og fremmest vil det løfte byggeriets produktivitet, hvilket er nøglen til også at få en bedre kvalitet. Samtidig vil partnering medføre, at byggeriets processer forløber på en mere forudsigelig måde, og det vil føre til færre fejl og skader i byggeriet.

Respekteres for deres særlige kunnen
Det er nok sandt, at arkitekten ikke længere får en hovedrolle i byggeriet. Det får den rådgivende ingeniør, entreprenøren og komponentproducenten heller ikke med nogen indbygget automatik. Det ligger i samarbejdets ånd, at der skal være plads til alle, og de arkitekter, der krænket forlanger at spille en hovedrolle, er næppe egnet til at indgå i det krævende samarbejde, som byggeprocessen er. Heldigvis er der mange arkitekter, som er parat til at spille en rolle i fremtidens samarbejdsformer, og disse foregangsmænd kommer til at få indflydelse på byggeriets udformning.

Vi skal hylde vore dygtige arkitekter, der forstår at søge indflydelse og samtidig markerer dansk arkitektonisk kunnen på en sådan måde, at det vinder respekt ude i verden. Disse arkitekter vil få bedre vilkår fremover, når de indgår i et mere direkte samarbejde med rådgivere og entreprenører - et samarbejde, der må virke gensidigt inspirerende. I entreprenørbranchen værdsættes og respekteres disse arkitekter for deres særlige kunnen, der er uvurderlig for byggeriet.

Store entreprenører har gode kort på hånden
De store entreprenørvirksomheder – der kan lokke med en bred vifte af store og spændende opgaver – har gode kort på hånden, når de skal søge alliancer og partnere i fremtiden blandt landets fremmeste arkitektvirksomheder. Fusionerne i entreprenørbranchen og partneringtankegangen vil på den måde nok skabe nogle langvarige alliancer, der kan forkæle de danske arkitekter, som vil få ro til at udvikle og afprøve deres ideer.

I dag efterspørger kunden kvalitet, herunder også arkitektonisk kvalitet. Derfor vil vi i takt med den almindelige velfærdsstigning se et løft i byggeriets kvalitet. Dansk byggeri er derfor ikke på vej mod discount. Tværtimod er vi på vej mod et bedre byggeri.

Kilde: fagbladet Byggeri