Røde faner og grønne flasker

28-05-2008

Trods 1. maj efterhånden ligner en musikfestival med koncentreret druk, er der dog stadig nogle - også unge - der betragter dagen som en kampdag til at skabe bedre rettigheder for ansatte på arbejdsmarkedet.

Af journalist Lars Solberg.

Som sædvanlig blev dette års 1. maj-arrangementer fejret med paroler og politiske budskaber, hvor nogle virkede lige så falmede som de røde faner, der vajede i den kolde forårsvind. I det ganske land mødte folk op til arbejdernes dag, som efterhånden mere ligner en festival, hvor de forskellige taler fra de fremmødte politikere meget praktisk løber af stablen, mens det næste band rigger til.
Men på trods af bøvsestemningen er der dog stadig folk, som mener, dagen er vigtig i kampen for at forbedre arbejdernes forhold.

Mester & Svend var på en tur rundt i Fælledparken i København, hvor tusinder af mennesker var mødt op. Fra tidlig formiddag kunne de ses i en procession på vej til parken. To og to gik de med en kasse bajere mellem sig. I hånden havde de en åbnet øl.

De unge mennesker fyldte mest. De sad i grupper på den vinterslidte plæne. Nogle afholdt konkurrencer om, hvem der hurtigst kunne tømme en Hof, mens andre sad og lyttede til det let punkede band på den store scene.

Gammel Dansk
Over middag blev de mange unge, som havde fri fra gymnasier og skoler, dog suppleret med flere fagforeninger, som med Gammel Dansk-smil betrådte plænen efter lokalforbundets røde fane. Og rundt omkring på plænen rejste sig boder, som bød på andet end schawarma og koldt fadøl.

I et hjørne bag en bod møder vi således nogle unge mennesker, som på spørgsmålet om de er arbejdere, svarer ja med et smil. De unge er fra TiB-Ungdom i København afdeling 27. Og de mener, at det er vigtigt at holde 1. maj, som for dem er mere end fest og farver.

- Vi bruger dagen til at oplyse om, at det er muligt at benytte andre byggematerialer end dem, der som regel bliver brugt inden for byggebranchen. Derfor har vi lavet en bod, hvor folk bliver præsenteret for produkterne. De kan røre ved dem og få spørgsmål besvaret, siger 24-årige Henrik Tvilling, som til daglig er tømrer hos firmaet PWJ fra Nordvestkvarteret i København.

Oven over deres træbod hænger et stort banner, hvor der med grønne bogstaver står ØKO-BYG.
Henrik Tvilling viser noget papiruld frem.

- Det er vigtigt, at vi fortæller om det her, så alle, som arbejder med det, kan bevidstgøres om, at de lige så godt kan bruge andre materialer, så de kan undgå risikoen for kræft, som man kan få af glasuld, og stenlunger, som man kan få af gipsarbejde, siger Henrik Tvilling.

Mere end fest
Mens vi snakker, passerer flere mennesker, som virker til at holde sig oppe ved at støtte sig til deres ølflaske. Og selv om alkohol fylder en stor del på arbejdernes dag, mener Henrik Tvilling, at dagen stadig har en betydning ud over fest.

- Det festlige er jo én side af sagen. Arbejderne har altid mødtes over en øl og hygget sig. Og det er helt fint, at 1.maj også indeholder det. Men det er ligeså vigtigt, at vi bruger dagen til at samle os og se, at der stadig er sager, som der skal kæmpes for. I øjeblikket virker det, som om mange er meget godt tilfredse med deres situation. Men vi skal huske på, at vi kun har det godt, så længe vi er stærke. Se bare i Tyskland, hvor de fagligt er gået i stå, og med det samme bliver lønnen lavere, og der ansættes uorganiseret arbejdskraft, uden at nogen gør noget, siger Henrik Tvilling, mens kammeraterne nikker.

Med den unge tømrers idealistiske ord hængende i øret forlader vi parken og begiver os hjemad. En af de sidste ting, vi ser på plænen, er et rødt flag, som stædigt holder den skæve bambusstang oprejst.
På flaget står der Rødovre Ishockey-klub.

Kilde: Mester & Svend