Miljøstyrelsen har i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet udgivet en pjece med gode råd til forbrugerne om træ og indeklima
28-05-2008
Træ har betydning for indeklimaet i vore hjem. Både råt træ og træ, der er behandlet med lak, olie, sæbe eller voks, kan afgive forskellige kemiske stoffer, der kan fremkalde allergi. Derfor har Miljøstyrelsen i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet udgivet en pjece med gode råd til forbrugerne om træ og indeklima.
Pjecens mål er at få forbrugerne til at være bevidste om, at træ kan påvirke indeklimaet.
Fem gode råd
Hvis man følger nogle enkle råd, er risikoen for at få gener minimal:
* Luft godt ud, når du har købt nye trævarer. De fleste stoffer er dampet af efter et par uger.
* Pak nye trævarer ud og lad dem stå i et velventileret lokale et par dage, inden de flyttes ind i opholdsrum.
* Vær opmærksom på, hvilke stoffer der er brugt til overfladebehandling.
* Brug ikke træ indenfor, der er beregnet til udendørs brug.
* Hold dig fra træsorter, du tidligere har reageret på.
Rådene kommer fra Peter A. Nielsen, seniorforsker ved By og Byg, Statens Byggeforsknings Institut. Han har i mere end 30 år forsket i træ og indeklima, og hvordan fordampningen af stoffer fra træ og overfladebehandlinger påvirker indeklimaet.
- Vi har altid omgivet os med forskellige træsorter – og det skal man blive ved med. Generelt er det ikke et problem for de fleste. Men for nogle kan stofferne give overfølsomhedsreaktioner som kløe i øjnene, eller en næse der løber, siger Peter A. Nielsen.
Han nævner, at det er duftstoffer i træet – terpener – der kan irritere slimhinderne, mens skurken i nogle lim- og laktyper er formaldehyd.
Hårde træsorter som ask, bøg og eg afgiver færrest gasser, mens bløde træsorter som gran og fyrretræ afgiver mest. Som tommelfingerregel er behandling med vandbaserede produkter det mest skånsomme, mens man skal være mere opmærksom på produkter, der er behandlet med syrehærdende lak eller olie og voks. Træ behandlet med sæbe kan være problematisk for specielt følsomme personer.
Pjecen ’Træ ånder – du ånder med’ er gratis. Den kan fås hos Miljøbutikken på tlf. 33 95 40 00 samt hos Astma-Allergi Forbundet på tlf. 43 43 59 11.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Læs september 2026 udgaven her
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Fra Typehus til Drømme Villa
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tysk kvalitets siden 1860!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet
Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen
Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen
Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet