Fremgang for naturskifer

Naturskifer er igen blevet populært.

28-05-2008

Naturskifer er igen blevet populært.

Af Niels Nielsen arkitekt maa.

De senere år har været præget af dårlige erfaringer med mange moderne materialer. Dette har ført til, at mange ’gammeldags’ materialer er blevet taget i brug igen.

Linolien, der førhen var kendt som det eneste, når der skulle imprægneres træ, har efter i årtier at have været udkonkurreret af terpentinprodukter igen vundet stor udbredelse. Det samme er nu tilsyneladende ved at ske med naturskifer. For 100 år siden var det et af de foretrukne tagmaterialer i Danmark.

Skifer fandt sin afløser i eternit, der, da det kom frem i midten af forrige århundrede, blev lanceret som et både utroligt holdbart og billigt materiale. Det faktum, at eternitten har haft problemer med holdbarheden holdt sammen med, at naturskifer er et utroligt smukt og slidstærk materiale med en garanteret levetid på 100 år, har været afgørende for, at det igen er blevet populært. Dette ikke kun ved renoveringer, men også når der skal bygges nyt.

Skifer som materiale
Skifer er metamorfisk sten. Det betyder, at den har ændret sig fra én form til en anden, samt at den ikke er, som den oprindeligt blev formet af naturen.

Skifers vigtigste karakteristika er dens ’kløvelighed’, hvilket betyder, at den altid vil dele sig det samme sted. Når skifer kløves, kan det lidt sammenlignes med at rive blade af en blok papir. Denne egenskab har gjort skifer meget brugbart som tagdækningsmateriale i adskillige århundreder.

Skiferens særlige struktur er dannet i en proces, der har taget millioner af år. Mudder begravet under jorden blev udsat for intens varme og tryk og forvandledes til ler, herefter skiferler og endelig skifer.

Skifer har en vægt, der er lavere end de fleste andre tagmaterialer. Overfladen har mindre friktion end f.eks. tegl og beton, hvilket betyder, at der opnås en hurtig afvanding af tagfladen.

Skifer i dag
På de skifertage, der blev lagt for 100 år siden, kom skiferen fra Wales. Det var den såkaldte Port Madoc skifer, som med sin smukke overflade og høje brudstyrke har sat normen for anvendelsen af skifer i Danmark.

De walisiske skiferbrud kan i dag kun producere en begrænset del af den skifer, der efterspørges, så 75% af verdensproduktionen kommer i dag fra den nordvestlige del af Spanien. Af de spanske brud er det dog kun enkelte, der kan levere en standard, som lever op til danske krav m.h.t. farve, styrke, størrelse og ensartethed.

De normer for skifer, der eksisterer i Danmark, er beskrevet i en pjece udgivet af Plandirektoratet i 1999 med titlen ’Naturskifer - forskrifter for materialer, udførelse og kvalitetssikring’.

Ønsker man nærmere oplysning om skifer, oplægning m.m. findes udførlig beskrivelse på www.naturskifer.dk.