UgensErhverv.dk

Storfusion i byggesektoren

Højgaard & Schultz fusionerer med Monberg & Thorsen for at modstå konkurrencen fra de store nordiske entreprenører.

28-05-2008

Højgaard & Schultz fusionerer med Monberg & Thorsen for at modstå konkurrencen fra de store nordiske entreprenører.

Under arbejdsnavnet HMT Entreprenør A/S fusionerer Højgaard & Schultz og Monberg & Thorsen, to af Danmarks største og ældste entreprenørvirksomheder. Det ny selskab bliver Danmarks største entreprenørvirksomhed med 6.000 ansatte og en omsætning der sidste år var på 9 mia. Fusionen har været undervejs gennem et stykke tid og kommer naturligt eftersom de to selskaber før har arbejdet sammen på store projekter i ind- og udland og senest med Øresundbroen.

Sammenlægningen skal ses som en direkte konsekvens af den øgede konkurrence fra de store svenske og norske entreprenører, Skanska, NCC og Veidekke, der gennem den senere tid har hævdet sig på markedet med voldsomme opkøb blandt mindre danske entreprenører. Denne konkurrence vil med det nye store danske selskab intensiveres kraftigt. Det spås at der i fremtiden kun vil være plads til 3-4 store entreprenører på det nordiske marked.

Selvom det nye selskab bliver en gigant set med danske øjne vil HMT Entreprenør A/S i nordisk perspektiv stadig være mindre end både Skanska, NCC og norske Veidekke. Det er derfor også planen at sammenlægningen skal være medvirkende til at aktiviteterne kan udvides.

Direktør bliver Jørgen Vorsholt, Højgaard og Schultz A/S, og nuværende bestyrelsesformand i Monberg & Thorsen A/S direktør Kristian May fortsætter over i samme stilling i det nye selskab. Fordelingen af aktier bliver med 54% til Højgaard & Schultz Holding A/S og med 46% til Monberg & Thorsen Holding A/S.

Tilbage af de større selvstændige, danske entreprenørselskaber er nu Ove Arkil og Per Aarsleff. Den sidste har klart erklæret sin selvstændighed, mens Ove Arkil har løsnet båndene til sin ejerfond med henblik på at deltage i strukturrationaliseringen, hvis det er det, der gavner virksomheden mest.

- nn.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet