UgensErhverv.dk

God stemning trods negative tal for byggesektoren

28-05-2008

Forventningerne til udviklingen indenfor byggeriets beskæftigelse og omsætning er endnu engang blevet droslet ned. Den såkaldte konjunkturindikator viser for december minus 19, hvilket er et fald på endnu 6 point i forhold til november måned.

- Alligevel må stemningen i byggesektoren dog siges at være relativ god sammenlignet med tidligere år. Især når vi tager vintermånederne i betragtning. Faktisk er forventningerne for december 2000 over niveauet i december måned i såvel 1998 som 1999, siger økonom i Byggeriets Arbejdsgivere Henrik Stig Sørensen.

Han peger på, at det meget naturligt er de faggrupper, der traditionelt bliver ramt af faldende aktivitet på grund af vejrforholdene i vintermånederne, som ser mest negativt på markedsmulighederne i de kommende tre måneder. Det vil i første omgang sige murere, malere og glarmestre, men også entreprenører.

- Overordnet bekræfter udviklingen BYGs forventning om, at byggesektoren i 2001 går mod hverdagen igen, efter en periode med meget høj aktivitet på grund af orkanen i 1999. Den vejrbetinget afmatning vil slå tydeligere igennem i sektoren i år, og vores forventning er således også, at konjunkturindikatoren igen i januar vil falde, og ikke vende brat, som i januar 2000 på grund af stormen.

Henrik Stig Sørensen venter trods de afdæmpede forventninger, at 2001 bliver et fornuftigt år for byggesektoren. Det understøttes af, at konjunkturindekset i december faktisk ligger en smule over niveauet i den tilsvarende måned i 1998 og 1999.

- Den største risiko for en fortsat afmatning i byggesektoren ser vi fortsat komme fra det private boligbyggeri. Navnlig byggeriet af enfamiliehuse ser ud til at blive alvorligt hæmmet af pinsepakkens indbyggede reduktioner af rentefradragsretten, og en stigning i den gennemsnitlige rente det seneste år. Hertil er der en risiko for et ganske drastisk fald i erhvervsbyggeriet, hvis den øjeblikkelige afmatning i den amerikanske økonomi slår igennem på de europæiske markeder.

Til gengæld må vi forvente, at øgede offentlige bygningsinvesteringer vil holde hånden under aktivitet i byggesektoren i de kommende kvartaler. Amterne skal i
gang med omfattende bygningsinvesteringer på sundhedsområdet, mens kommunerne skal i gang med omfattende renoveringer på skoleområdet, påpeger BYGs
økonom Henrik Stig Sørensen.

Kilde: BYG

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet