UgensErhverv.dk

Lavenergi er kommet for at blive

Rammebestemmelserne i nyt lavenergitillæg til BR 08 giver bl.a. gode muligheder for at vælge alternative energikilder

27-05-2008

Inden årets udgang vil der blive føjet et tillæg til det nye bygningsreglement (BR 08), der skal forberede bl.a. den danske byggebranche på de fremtidige, lovbestemte krav, som branchen skal arbejde efter, når der skal bygges huse i Danmark i fremtiden.

Tillægget er en del af den politiske aftale om dansk energipolitik for 2008-2011, der blev indgået i februar i år. Energiaftalen vil bl.a. styrke energispareindsatsen, give et boost til anvendelsen af vedvarende energiformer som biomasse, vind, biogas, varmepumper m.v., give mere støtte til vedvarende energi, forhøje CO2-afgiften, fordoble midlerne til energiforskning m.m.

For nybyggede huse der bruges til bolig eller overnatning betyder aftalen, at energiforbruget løbende skal mindskes med mindst 25 pct. i 2010, med mindst 25 pct. i 2015 og med mindst 25 pct. i 2020, så vi senest i 2020 har fået en reduktion på i alt mindst 75 pct. i forhold til energiforbruget i dag.

Byg bedre huse
Tillægget til BR 08 kommer til at indeholde de fremtidige krav, så byggebranchen og branchens leverandører allerede nu kan forberede sig og udvikle materialer og teknikker efter de kommende krav. Således er det forventet, at lavenergiklasse 1 bliver et krav i 2015, mens lavenergiklasse 2 vil være et krav allerede i 2010.

- Formålet med det nye tillæg og de kommende krav er, at branchen skal bygge nogle bedre huse, og rammebestemmelser giver således mulighed for at vælge mellem mange forskellige løsninger, hvor f.eks. god isolering kombineres med f.eks. solceller, solfangere eller jordvarme, siger Ejner Jerking, civilingeniør i Erhvervs- og Byggestyrelsens Center for Byg og Bo.

Pejlemærker at udvikle efter
Erhvervs- og Byggestyrelsen har samarbejdet med mange af byggeriets parter for at tømre det nye tillæg sammen, og allerede nu kan branchen lige så godt indstille sig på, at energirammerne bliver strammet. Således vil kravene til tilført energi i et 150 m2 enfamiliehus i 2020 være nede på 21 kWh/m2, hvilket er mindre end en fjerdedel af de 85 kWh/m2, som bestemmelserne for et almindeligt hus lyder på i dag.

- Teknikkerne findes jo allerede. Selvom Danmark ikke er så langt fremme på det punkt, så er der bygget passivhuse siden 1994, ligesom der er bygget andre lavenergihuse, der lever op til andre krav. Den brede kreds af samarbejdspartnere vi har arbejdet med inden for byggeriet, har da heller ikke været vildt uenige, og de synes generelt, at det er fornuftigt at få pejlemærker allerede nu, som de kan udvikle efter, siger Ejner Jerking.

Det er ByggematerialeBranchen, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder/Akademisk Arkitektforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Tekniq, der har givet input til de kommende krav til husenes fremtidige energiforbrug. Tillægget til BR 08 kommer i høring inden længe.

louise@odsgard.dk

Energiforbrug for et parcelhus på 150 m2:
Almindelige krav: 84,67 kWh/m2/år
Lavenergiklasse 2: (2010) 60,67 kWh/m2/år
Lavenergiklasse 1: (2015) 42,33 kWh/m2/år
Forventede krav: (2020) 21 kWh/m2/år*

Kilde: EnergiTjenesten og *Ejner Jerking, EBST
(Tal i parentes er de år, hvor energiforbruget bliver et krav.)

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet