UgensErhverv.dk
Musikhus i OdenseFoto: C.F. Møller.

Musikhus i Odense

C.F. Møller tegner nyt kulturcenter til Odense efter OPP-model

23-05-2008

Odense får et nyt kulturelt omdrejningspunkt med et Musik- og Teaterhus, der også skal huse studerende og undervisere ved Det Fynske Musikkonservatorium. I alt 18.500 kulturelle kvadratmeter.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har tegnet projektet, der skal rumme fire forskellige sale - den største med plads til ca. 1800 tilskuere. Byggeriet skal derudover indeholde restaurant og bar/lounge med adgang til tagterrase, undervisnings- og øvelokaler, kontorer og kantine samt p-kælder.

- At arbejde med en bys kulturelle rum er en fantastisk udfordrende opgave. Kulturhuse er med til at skabe en bys identitet, samtidig skal arkitekturen danne rammerne om kunstens magiske øjeblikke og forhåbentlig inspirere kunstnerne, siger Klaus Toustrup, der også har stået i spidsen for Arkitektfirmaet C. F. Møllers udvidelse af Musikhuset Aarhus, der blev indviet sidste sommer.

Kulturhuset får adresse i Odenses H.C. Andersen Kvarter på en grund, der grænser op til både den historiske by og nutidige etageejendomme - en beliggenhed, hvis karakteristika har inspireret til arkitekturen:

Byggeriet er sammensat af en række byhuse, der veksler i højde i harmoni med nabobygningerne.

To af bygningerne skiller sig i deres massivitet ud fra de andre: Store sal og scenetårnet. Med deres lysende hvide ydre vil de danne kontrast til de i øvrigt mørke relieffacader og give identitet til byens kulturhus. De hvide flader kan desuden bruges til visuelt at fortælle omverdenen om aktiviteterne i huset.

Kulturhuset vil få karakter af en miniby i byen, idet byhusene bliver forbundet af overdækkede gader, torve og pladser, der kobler sig på de omkringliggende kvarterer.

I alt seks konsortier har deltaget i konkurrencen, et såkaldt OPP (Offentligt Privat Partnerskab), hvor vinderen ikke blot skal opføre byggeriet, men også drive det. Odense Kommune er opdragsgiver på projektet, investor og entreprenør er Lillebælt Gruppen A/S, driftsansvarlig bliver Hotel H. C. Andersen, Odense. Det Fynske Musikkonservatorium lejer sig ind.

Byggeriet til ca. 600 mio. forventes at gå i gang medio 2009. Det er planen, at det nye Musik- og Teaterhus åbner dørene for publikum i 2013.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet