UgensErhverv.dk
Vindenergisk højhus

Vindenergisk højhus

Danske ingeniører bag verdens første højhus med vindmøller

20-05-2008

Integrationen af tre vindmøller i et af oliestaten Bahrains mest opsigtvækkende byggerier, Bahrain World Trade Centre, er nu en realitet. Det markerer afslutningen på et banebrydende projekt, hvor der for første gang etableres vindmøller i et byggeri i den skala.

De højt specialiserede tekniske løsninger er leveret af danske ingeniører fra Rambøll og Norwin, hvis ekspertise nu efterspørges til lignende projekter andre steder i verden.

De tre vindmøller er allerede testet, men i forbindelse med afholdelsen af Bahrains Formel 1 løb 4.-6. april kørte de første gang i egentlig drift. Møllerne, der er integreret mellem byggeriets to 240 meter kontortårne, skal supplere energiforsyningen i byggeriet, som består af mere end 50.000 m2 kontor og butikker.

Vindmøllerne er placeret på tre broer, der forbinder de to 240 meter høje tårne. Hver mølle har en diameter på 29 meter og monteres i hhv. 60, 96 og 132 meters højde.

- Vindmøllerne er et redesign af en velkendt type. Andre kan levere tilsvarende møller, men ingen af disse var i stand til at gennemføre de komplicerede beregninger af møllernes belastning og drift under de meget specielle omstændigheder. Det var kombinationen af ingeniørmæssig kunnen sammen med muligheden for at levere møllerne, der sikrede os ordren, siger Per Lading, Direktør og partner i Norwin.

- Det er første gang, at vindmøller er blevet integreret i et byggeri af den kaliber. Den store ekspertise som projektteamet har udvist, har gjort, at den naturlige skepsis, der kan være mod et innovativt projekt som dette, er gjort til skamme, fortæller senior projektchef fra Rambøll, Lars Tørrild Thorbek, der netop er vendt hjem fra Bahrain.

- Der er ingen tvivl om, at Bahrain World Trade Centre er blevet det vartegn for landet, det var tænkt som, og samtidig er integration af vindmøller en kilde til ren energi. Når alle tre vindmøller kører, vil de producere lige så meget energi, som hvis de var opstillet på land, og tilsammen vil de producere 10-15 procent af husets samlede energi.

For Rambøll og Norwin har projektet allerede nu vist sit potentiale. I forlængelse af Bahrain-byggeriet har de fået henvendelser om at være med på en række lignende projekter over det meste af verden.

- Vi arbejder på et tilsvarende projekt i Dubai, hvor vi står foran at skulle integrere tre vindmøller i Light House Tower, der bliver en af verdens ti højeste skyskrabere, når den står færdig – og her vil vores erfaringer fra projektet i Bahrain blive bragt i spil. Det er også tale om samme team som på Bahrain World Trade Centre – med Rambøll og Norwin på vindmøllerne. Som jeg ser det, skaber projektet i Bahrain positiv opmærksomhed på Danmark og ikke mindst på Rambøll og Norwins store ekspertise som leverandører af højt specialiserede ydelser, siger Lars Tørrild Thorbek.

Et andet projekt teamet arbejder på er i London – Castle House i forbindelse med byfornyelse af Elephant and Castle området. Her skal en ny markant bygning med integrerede vindmøller være områdets nye vartegn.

- Der er her tale om noget mindre møller, der integreres i tagkonstuktionen. Disse møller designes fra grunden til formålet, og vi håber hermed at kunne levere en løsning, der kan gøre bygningsintegrerede vindmøller mere udbredte, siger Per Lading.

- nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Elever fjernes fra klasseværelser med risiko for asbestforurening

Elever fjernes fra klasseværelser med risiko for asbestforurening

En håndværker røg gennem loftet til klasselokale under asbestsanering. Nu flyttes eleverne til pavilloner under det videre arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2024 -2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2024 -2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Magthavernes mindesmærker

Debat: Magthavernes mindesmærker

Staten har som bygherre vist sig komplet uduelig, og ude i kommunerne elsker de enkelte borgmestre at bygge deres egne mindesmærker i form af nye rådhuse, skoler og andre offentlige byggerier, undrer BygTek-journalist Dan Bjerring sig

Fremragende økonomi skaber gigantisk økonomisk råderum

Fremragende økonomi skaber gigantisk økonomisk råderum

Regeringen undervurderer ifølge vismændene det økonomiske råderum med 25 milliarder kroner