UgensErhverv.dk

Negative byggeforventninger bider sig fast

I løbet af 2008 vil ordretilgangen til byggebranchen falde væsentligt, og det vil betyde et fald i beskæftigelsen

06-05-2008

- Byggebranchens nuværende konjunkturbillede er et fald fra et historisk højt udgangspunkt. Det er endnu for tidligt at sige, hvor kraftigt faldet i aktivitet og beskæftigelse ender med at blive. Arbejdsmarkedet reagerer altid på konjunkturvendinger med en betydelig forsinkelse. Særligt, når der i lang tid har været mangel på arbejdskraft, er der en tendens til, at virksomhederne holder på sine ansatte, mens man ser dybden i konjunkturnedgangen an, siger Bo Sandberg, økonom hos byggeriets lønmodtagere i BAT-kartellet.

Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede konjunkturindikator for byggebranchen faldt fra -3 i marts til -4 i april. Det er tredje måned i træk, at byggeriets forventninger til fremtiden er negative. Til sammenligning lå årsgennemsnittet på +9 i 2007 og rekordhøje +21 i 2006

Forklaring skal findes på boligmarkedet
- Byggeriets konjunkturbarometer befinder sig som forventet på en negativ bane. Barometret udtrykker fremtidsforventningerne for byggeriets virksomheder. Faldet i den sammensatte konjunkturindikator underbygger billedet af, at der i 2. halvår 2007 fandt en konjunkturvending sted i byggebranchen. Det er især opbremsningen på boligmarkedet - og dermed i nybyggeri af boliger - som dæmper branchens fremtidsforventninger, lyder det fra økonomen.

Bo Sandberg forudser, at der gennem 1. halvår 2008 fortsat være en pæn mængde ordrer fra 2007 at arbejde på, men den at den beskedne ordreindgang uafvendeligt vil resultere i en faldende beskæftigelse – det er kun et spørgsmål om hvornår og hvor kraftigt. F.eks. er antallet af udstedte byggetilladelser faldet med 42 % på blot et enkelt år. Foreløbig er indikatoren for ordrebeholdning på -2 både i marts og april dog ikke alarmerende.

BAT peger på en anden indikator, der viser, at tempoet i byggeriet trappes ned: Der er nu næsten lige så mange af virksomhederne, som angiver ’manglende efterspørgsel’ (14 %) som ’mangel på arbejdskraft’ (16 %) som en bindende produktionsbegrænsning.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggetalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet