UgensErhverv.dk
Bygningsingeniør kåret til årets erhvervskvindeBirgit Aagaard-Svendsen

Bygningsingeniør kåret til årets erhvervskvinde

Direktør Birgit Aagaard-Svendsen blev mandag kåret som årets vinder af Veuve Clicquot Business Woman Award

15-04-2008

Ved en ceremoni på Statens Museum for Kunst modtog Birgit Aagaard-Svendsen prisen, som blev overrakt af formanden for udvælgelseskomiteen, Elsebeth Budolfsen.

Prisen uddeles i 17 lande verden over, i Danmark har prisuddelingen fundet sted siden 1989, og i går sagde Elsebeth Budolfsen følgende ord om valget af Birgit Aagaard-Svendsen som årets vinder:

- Med sin faglige dygtighed, stærke resultatorientering og internationale profil er Birgit Aagaard-Svendsen højt respekteret som direktionsmedlem i flere store selskaber og som et af de få kvindelige bestyrelsesmedlemmer i et stort børsnoteret selskab. Hun har en sjælden evne til at kunne kombinere offentlig og privat virksomhed og har fundet det vigtigt også at investere tid i vigtige samfundsspørgsmål. Senest som formand for Infrastrukturkommissionen.

Bygningsingeniør og HD
Birgit Aagaard-Svendsen, der senest har været aldeles synlig som formand for Infrastrukturkommissionen, har gennem mange år været en af de relativt få kvinder, der har markeret sig i dansk erhvervsliv.

Birgit Aagaard-Svendsen, der er uddannet bygningsingeniør og HD, har siden 1998 været medlem af direktionen i rederiet J. Lauritzen A/S, hvor hun har været en af drivkræfterne bag selskabets vellykkede turn around.

Tidligere har Birgit Aagaard-Svendsen blandt andet været direktør i Telecom Danmark og vicedirektør i A/S Storebæltsforbindelsen.

Plads i bestyrelser
Birgit Aagaard-Svendsen er en af de få kvinder, der har formået at nå bestyrelseslokalerne i flere børsnoterede selskaber. Således har hun siden 1995 været medlem af bestyrelsen i Danske Bank, i øvrigt bankens første kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem, og hun er også medlem af bestyrelsen for Metroselskabet og Rådet for det Norske Veritas.

Andre virksomheder, der har draget nytte af Birgit Aagaard-Svendsens faglige- og forretningsmæssige indsigt, er DFDS, Columbus IT Partner og Danmarks Radio.

Nomineret af tidligere vindere
Udvælgelsen af vinderen af Veuve Clicquot Business Woman Award foregår ved opstilling af en række kandidater af tidligere vindere og førende personer inden for dansk erhvervsliv, politik og kultur. Kandidaterne bliver efterfølgende vurderet af komiteen for Veuve Clicquot Business Woman Award, der udvælger årets endelige vinder. Udvælgelseskriterierne i 2008 er:
- Selvstændigt resultatansvar
- En leder, der har ført et firma til øget vækst eller opbygget en succesvirksomhed
- Internationalt perspektiv
- Synlighed i erhvervs- og samfundsdebatten
- Bosiddende i Danmark

I 2008 er temaet for prisen ”Corporate Social Responsibility”. Det betyder, at der ved udvælgelsen ligeledes er blevet lagt vægt på, at vinderen har præget samfundet og/eller miljøet igennem sine gerninger i erhvervslivet.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Med Peter Jahn & Partnere styrker Thranekær sine kompetencer inden for renovering, vedligeholdelse og forbedring af ejendomme og får samtidig en erfaren specialist i rådgivning om den eksisterende bygningsmasse for ejendomsejere