UgensErhverv.dk

Billigere at bygge sikkert

Dansk Standard mener, at kravene til sikkerhed er for høje, og vil ændre normen.

25-06-2004

Dansk Standard mener, at kravene til sikkerhed er for høje, og vil ændre normen.


Det blive billigere at bygge sikkert i fremtiden, forventer Dansk Standard (DS), der er i gang med en revidering af konstruktionsnormerne for dansk byggeri. DS har oplevet, at flere års praktiske erfaringer med de nyeste udgaver af de danske konstruktionsnormer har vist, at det generelle sikkerhedsniveau i DS 409 er blevet sat for højt. Forbruget af byggematerialer er dermed også blevet større end nødvendigt.

DS 409 er navnet på den meget vigtige sikkerhedsnorm, der binder de øvrige 10 sammen. I alt 11 konstruktionsnormer udgør fundamentet for byggeriet herhjemme.

- Det står nu klart, at det generelle sikkerhedsniveau i DS 409 ligger over det nødvendige. Derfor iværksætter vi en revision for at skabe større sammenhæng mellem DS 409 og de øvrige konstruktionsnormer og for at tilpasse den til den europæiske sikkerhedsnorm. Med revisionen er der udsigt til lavere materialeomkostninger – vel at mærke uden, at danskerne behøver frygte for sikkerheden, udtaler Preben Aagaard Nielsen, afdelingschef i Dansk Standard.

Ensartet sikkerhedsniveau
Revisionen af DS 409 skal føre til et ensartet sikkerhedsniveau på tværs af byggematerialer og laster samt bringe den danske sikkerhedsnorm i overensstemmelse med den nye europæiske sikkerhedsnorm DS/EN 1990:2003 ’Basis of structural design’, oplyser Dansk Standard.

Revisionen sker dermed også som led i overgangen til det europæiske system af Eurocodes, der skal afløse det danske sæt af konstruktionsnormer.

Eurocodes forventes først klar i 2010, men den reviderede DS 409 vil allerede fra næste år bringe danske byggeri på højde med det kommende europæiske normsystem. Dansk standard forventer, at en revideret DS 409 kan tages i brug omkring 1. april 2005.
-ls.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster