UgensErhverv.dk

Travle håndværkere i Sønderborg får det lettere

Grossisten AO flytter sin håndværkerbutik i Sønderborg til større lokaler. Samtidig udvides butikken med en ny, stor el-afdeling.

11-03-2008

Sønderborgs elektrikere får nu lettere ved at skaffe materialer i en fart.
Sønderjyllands elektrikere kan nu se frem til kortere ventetid, når de skal have fat i den helt rigtige stikkontakt. AO´s håndværkerbutik i Sønderborg flytter til nye, større lokaler, hvor der er blevet plads til en stor el-afdeling med faguddannet personale.

Samtidig udvides sortimentet også indenfor værktøj og vvs. Dermed kan de fleste håndværkere hente deres materialer i butikken med det samme i stedet for at skulle vente på at få bestilt dem hjem.

- Med den nye butik kan vi tilbyde vores kunder en endnu bedre service og et bredt sortiment, så de ikke behøver at have alle varer på lager, men kan komme ind og finde de ting, som de lige står og mangler, siger Bo S. Søndergaard, der er AO´s områdechef.

Den nye butik er på 750 kvadratmeter, hvilket er 50 procent større end den gamle. Adressen er Nørrekobbel 7D i Sønderborg. Butikken åbner torsdag den 13. marts klokken 7.

- Vi fejrer åbningsdagen med konkurrencer, demonstrationer fra leverandører, underholdning samt lidt mad og drikke. Så vi glæder os til at byde kunderne velkomne i butikken, siger Bo S. Søndergaard.

- tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fogs administrerende direktør vil ikke mere

Fra årsskiftet skal Johannes Fog have ny mand for bordenden. I en kort pressemeddelelse oplyser byggecenterkæden, at Karsten Østergaard Larsen

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Bureaukrati forhindrer fornuftig asbesthåndtering

Entreprenør S.P. Jensen i Svenstrup må ikke aflevere småt asbestaffald i lukkede murerspande, selv om de er forsvarligt emballerede. Det er spandene, der er problemet – ikke asbestaffaldet

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Nyt distributionscenter skal holde byggeriet i gang

Stark har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Rådgiver sluger kollega og vokser til 370 medarbejdere

Med Peter Jahn & Partnere styrker Thranekær sine kompetencer inden for renovering, vedligeholdelse og forbedring af ejendomme og får samtidig en erfaren specialist i rådgivning om den eksisterende bygningsmasse for ejendomsejere