UgensErhverv.dk
Nordsvensk kæmpeelg bygges i limtræIllustration: Svansele Vildmarkscenter

Nordsvensk kæmpeelg bygges i limtræ

Svensk vildtmarksentusiast vil vise træs kvalitet ved at bygge en 45 meter høj elg på toppen af et bjerg

11-03-2008

En 45 meter høj og 47 meter lang elg udført i limtræ har gennem de sidste mere end ti år optaget en masse plads i vildtmarksekspert Thorbjörn Holmlunds liv. Nu ser det ud til, at fantasien kan blive en realitet, efter at de to nordsvenske kommuner, hvor det er planlagt, at elgen Stoor’n skal placere sine lange ben, har sagt foreløbigt god for projektet.

Hvis byggetilladelsen kommer i hus, vil elgen få plads på toppen af bjerget Vithatten og stå med to ben i Arvidsjaurs Kommune i Lapland og to ben i Skellefteå Kommune, i et område med et rigt dyre- og naturliv med rener, varmblodede elge, søer og de store granskove så langt øjet rækker.

Fra toppen af elgens store gevir, vil der i klart vejr være udsigt så langt som til byen Skellefteås kirketårn 85 km væk, samt til skovsøer, småbyer, floder og otte andre kirketårne.

Længe undervejs
Initiativtageren Thorbjörn Holmlund har siden 1996 drevet Svansele Vildmarkscenter, der tilbyder bl.a. overnatning i køjesenge, madlavning over åben ild, fisketure, elgsafari og kanosejlads. I 2004 havde man her 24.500 besøgende, og interessen for Nordsveriges natur gav ham ideen til den store elg. Den oprindelige plan var, at elgen skulle tages i brug d. 1. juli 2007, men det økonomisk grundlag og diverse tilladelser har været længere undervejs end beregnet.

- Stoor’ns fødsel kommer hele tiden nærmere. En nærtboende jordejer har klaget over byggeriet, men har ikke fået medhold, og jeg håber, vi kommer i gang med at bygge senest i maj 2008, siger en forhåbningsfuld Thorbjörn Holmlund, som selv har placeret en stor sum penge i projektet.

Senest har miljødomstolen givet grønt lys til projektet, hvilket har bragt humøret i top og sat yderligere gang i de sidste forberedelser.

- Det føles helt fascinerende. Vi har aldrig tidligere været så tæt på, siger Thorbjörn Holmlund til Norran.se og tilføjer:

– Det er min overbevisning, at vi skal kunne ro projektet i havn. Alle pengene til Stoor´n er endnu ikke kommet ind på kontoen, og en del af pengene har vi fået løfte om under visse vilkår. Men nu er vi i gang med den sidste runde med at få pengene ind til Stoor´n, siger Thorbjörn Holmlund.

Træbaserede konstruktionsløsninger
Baggrunden for at bygge storelgen er bl.a. for at øge turiststrømmen til området, men også for at vise, at avancerede bygninger i dag kan opføres ved hjælp af helt igennem træbaserede konstruktionsløsninger udført i limtræ, samt at man kan bruge varmebehandlet træ til at skabe både spændende, levende og æstetiske overflader.

Inde i elgens mave skal der på cirka 850 m2 være bl.a. restaurant, konferencefaciliteter, koncertsal samt udstillinger med fokus på skoven, træet og det vilde dyreliv fordelt på de i alt tre etager. Fra toppen på elgens gevir skal der være udsigtsplads og udendørsservering.

louise@odsgard.dk

Billedtekst: Indgangen til elgen Stoor’n foregår via en elevator i det kunstige fyrretræ, som elgen bider i. Man træder ind i elgen via mulen.

Fakta:
Stoor’n er tegnet af arkitekt Rolf Marklund fra Consultec Arkitekter och Kontruktörer AB i Skellefteå, mens limtræsløsninger, konstruktioner og beregninger er udført af Greger Lindgren fra Martinssons Trä AB og Fred Brännström fra byggekonsulentfirmaet af samme navn.

Der er 45 meter fra jorden til elgens gevir, og 47 meter fra mule til halespids. Til sammenligning er Rundetaarn i København 36 meter højt.

Brochurer

Stort byggearbejde på Christiansborg

Stort byggearbejde på Christiansborg

Men først skal arkæologer udføre en forundersøgelse af undergrunden i Rigsdagsgården

Advarsel mod flaskehals til asbestautorisation

Advarsel mod flaskehals til asbestautorisation

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bør myndighederne forberede sig på stor efterspørgsel på autorisation til fjernelse af asbest

3F vil stramme reglerne for at have lærlinge

3F vil stramme reglerne for at have lærlinge

3F vil gøre det skal nemmere at fratage virksomheder retten til at have lærlinge

Hedensted godkender andelsejede fjernvarmeløsninger baseret på termonet

Hedensted godkender andelsejede fjernvarmeløsninger baseret på termonet

To landsbyer i Hedensted har fået godkendt fjernvarmeløsninger baseret på termonet efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven. Det betyder, at de to landsbyer nu kan igangsætte processen med at søge billig finansiering til anlæggene